Fjernvarme Horsens skal låne endnu en milliard: Lover priserne vil stige mindre end inflationen

Et kendt billede i Horsens: Konverteringen fra naturgas til fjernvarme har betydet masser af rørarbejde. Arkivfoto: Morten Pape

Fjernvarme Horsens skal låne endnu en milliard: Lover priserne vil stige mindre end inflationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjernvarmeværk anmoder om en kommunal lånegaranti på yderligere en milliard kroner for at fortsætte investeringerne frem mod 2037. Og varmepriserne? De vil stige mindre end inflationen, lover selskabets formand Lars Goldschmidt.

Horsens: 2,2 milliarder kroner.

Så meget investerer Fjernvarme Horsens i blandt andet grøn omstilling og høj forsyningssikkerhed frem til 2037.

Selskabet med base på Endelavevej har netop vedtaget en strategi for de kommende år, og foruden investeringer i overskudsvarme og varmelagre er der fokus på opgradering af anlægget, nye veksler- og pumpestationer rundt om i byen og investeringer i ledningsanlæg.

20-års-planen blev skudt i gang i 2017, og en del af den - og dermed også den samlede sum på 2,2 milliarder kroner - er kendt stof. Hertil hører konverteringen fra naturgas til fjernvarme, som stadig er i fuld gang.

- Vi har i det seneste par år fokuseret på at få cirka 10.000 nye kunder ind. Nu kigger vi på det samlede system, herunder opgraderingen af rør, siger Lars Goldschmidt, der er formand for Fjernvarme Horsens A/S.

Han peger også på, at cirka 2500 nye boliger er på vej i kommunen.

Det er aldrig en formalitet at få en lånegaranti, men det vil undre mig, hvis der kommer en stor diskussion ud af det. Skal vi låne i banker, bliver det dyrere i renter.
Lars Goldschmidt, formand for Fjernvarme Horsens A/S
Lars Goldschmidt, formand for Fjernvarme Horsens A/S, håber at få ja til en kommunal lånegaranti på yderligere en milliard kroner, så forbrugerne berøres mindst muligt af investeringerne fem mod 2037. Arkivfoto
Lars Goldschmidt, formand for Fjernvarme Horsens A/S, håber at få ja til en kommunal lånegaranti på yderligere en milliard kroner, så forbrugerne berøres mindst muligt af investeringerne fem mod 2037. Arkivfoto

Lån på en milliard kroner

Lovgivningsmæssigt skal Fjernvarme Horsens "hvile i sig selv" forstået på den måde, at selskabet kun i meget begrænset omfang må spare op. Derfor var der brug for en lånegaranti fra Horsens Kommune i 2016 til første del af projektet, og senest har Fjernvarme Horsens anmodet om en ny kommunal lånegaranti på cirka en milliard kroner.

- Det er aldrig en formalitet at få en lånegaranti, men det vil undre mig, hvis der kommer en stor diskussion ud af det. Skal vi låne i banker, bliver det dyrere i renter, forklarer Lars Goldschmidt.

- Et kommunegaranteret lån vil fremtidssikre vores finansiering bedst og mest hensigtsmæssigt for forbrugerne, og Fjernvarme Horsens har en solid kreditvurdering, siger formanden.

Han udtrykker glæde og stolthed over afviklingen af de hidtidige projekter.

Konverteringen til fjernvarme er gået over forventning, og som tidligere beskrevet i Folkebladet er udnyttelsen af overskudsvarme fra Hamlet Protein A/S sat på skinner. Danmarks største varmepumpeanlæg er efter planen klar på Saturnvej inden udgangen af 2019.

Prisen holdes i ro

- Hvad betyder investeringerne for varmepriserne?

- Vi er ret sikre på, at vi kan holde prisudviklingen under inflationen i de kommende 20 år. Det er vi stolte af, siger Lars Goldschmidt.

Inflationen i Danmark er lav i disse år - i omegnen af én procent årligt.

Niels Karl Grønlund er formand for andelsselskabet Fjernvarme Horsens A.m.b.a., som repræsenterer de tusindvis af forbrugere, og han ser positivt på strategien.

- Det vigtigste for mig er, at vi sikrer stabile og lave priser, fuldstændig som vi har lovet vores andelshavere, og det lever strategien op til, siger han i en pressemeddelelse.

Fjernvarme Horsens skal låne endnu en milliard: Lover priserne vil stige mindre end inflationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce