Finn Mortensen bygger nye rækkehuse i Hatting

Finn Mortensen står i spidsen for M5 Byg, der for nyligt har fået grønt lys af Horsens Kommuen til at købe Præstemarksvej 60 i Hatting, hvor firmaet vil opføre 16 rækkehuse. Foto: Morten Pape

Finn Mortensen bygger nye rækkehuse i Hatting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådspolitikerne i Horsens Kommune har givet grønt lys til, at byggefirmaet M5 Byg kan købe jorden på Præstemarksvej 60 i Hatting og opføre 16 rækkehuse.

Horsens: I sommeren 2020 vil der efter planen stå 16 nye rækkehuse klar til indflytning på Præstemarksvej 60 i Hatting.

Det ligger fast, efter byrådspolitikerne i Horsens Kommune på et byrådsmøde for nyligt blev enige om at sælge grunden, der foreløbig har været kommunalt ejet, og dermed bane vejen for byggeprojektet. Bag projektet står det lokale byggefirma M5 Byg, der ledes af Finn Mortensen.

- Placeringen er interessant, fordi der ikke i forvejen ligger særlig mange rækkehuse i Hatting, siger Finn Mortensen, der endnu ikke er gået i gang med at planlægge de konkrete detaljer i forbindelse med projektet.

- Lige i øjeblikket er jeg optaget af et projekt i Torsted, men om nogle måneder vil der være flere detaljer på plads, siger han.

Har allerede fået henvendelser

Det ligger dog fast, at de 16 rækkehuse bliver opført med tilhørende udhus og carport.

En boligløsning, der ifølge Finn Mortensen henvender sig bredt.

- Der er allerede en del, der har spurgt til det. Folk, der i dag bor i parcelhus og på gårdejendom. Men rækkehusene kunne også være interessante for førstegangskøbere, særligt efter bankerne har strammet betingelserne for førstegangskøbere, siger han.

Grunden, som M5 Byg har købt på Præstemarksvej 60 i Hatting, er i alt 6442 kvadratmeter.

Finn Mortensen bygger nye rækkehuse i Hatting

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce