Fest på folkeskole: 10 år med udvikling af sportstalenter

For Frederik Timm Rasmussen er det at feste og drikke alkohol til den lyse morgen no go. Foto: Per Algreen/Horsens Kommune

Fest på folkeskole: 10 år med udvikling af sportstalenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langmarkskolens talentklasser fejrer jubilæum i år.

Horsens: De har gået der: svømmeren Daniel Steen Andersen, håndboldspilleren Kristina Jørgensen, fodboldspilleren Sebastian Buch..... Siden Langmarkskolen for 10 år siden med Horsens Kommune i ryggen indledte et samarbejde med Team Danmark og de lokale eliteidrætsklubber, har skolen udklækket mange professionelle sportstalenter.

Det skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Aftalen dengang betød, at Langmarkskolen blev Horsens Kommunes første idrætsskole og ud over at fokusere på talentidræt for eleverne i 7.-9. klasse fik elever på 0.-6. årgang ekstra idrætstimer på skemaet. Faktisk dobbelt så mange for de ældste elevers vedkommende. Begge dele har nu været en realitet i 10 år, og jubilæet fejres på fredag med taler og is til eleverne. Ved samme lejlighed markeres åbningen af skolens nye store aktivitetsområde.

Det kan være svært at opretholde et socialt liv, når man dyrker sport på eliteniveau, men her er der forståelse for, at man siger nej til at feste og drikke alkohol til den lyse morgen.
Frederik Timm Rasmussen
Talentidrætsklasser
Langmarkskolen har indtil nu udklækket ca. 250 elever fra sine talent-idrætsklasser. For øjeblikket går 109 elever i talentklasserne på 7.-9. klassetrin.Der er morgentræning for idrætsgrenene håndbold, fodbold, basketball, badminton, svømning og orienteringsløb. På basislinjen samles atleter fra eksempelvis speedway, bmx, bordtennis og kampsport.

Klasserne er et led i kommunens status som Team Danmark elitekommune.

Den første aftale blev underskrevet i 2008, den nuværende fire-årige aftale gælder til og med 2019. Aftalen har til formål at udvikle eliteidrætten i kommunen og fremme vilkårene for idrætstalenter, så de får optimale muligheder for at videreudvikle deres talent.

Fokus på det hele menneske

Ifølge Christian Christensen, der er afdelingsleder på Langmarkskolen, er skolen i tidens løb blevet klogere på flere ting i forholdet til talent-idrætsklasserne. For eksempel kan eleverne nu deltage i særlige ekspertforløb, de kan få mental- og skadesforebyggende træning og lære om sportsernæring. - Selve kernen i samarbejdet med Team Danmark går ud på at have fokus på det hele menneske - altså styrke eleverne i at slå igennem sportsligt samtidig med, at de får et fundament til at tage en uddannelse. Denne dobbelthed er bevaret intakt gennem alle årene, siger han. Skolens trivselsmålinger viser, at det målrettede niveau ikke går ud over det sociale liv. - Eleverne i talent-idrætsklasserne trives, fordi de er sammen med ligesindede og derfor ikke behøver at forklare sig hele tiden, når de prioriterer træning frem for en glad aften i byen. Samtidig styrker talentdelen udskolingen og er med til at skabe et rigtigt godt ungemiljø, fordi de forskellige elevtyper er gode rollemodeller for hinanden, siger Christian Christensen.

Hellere sport end druk

For Frederik Timm Rasmussen, der går på talentlinjens 9. årgang, betyder sammenholdet med ligesindede særlig meget. Frederik flyttede fra Gedved Skole til Langmarkskolen for at forfølge sin store drøm om at blive professionel fodboldspiller.

- Det kan være svært at opretholde et socialt liv, når man dyrker sport på eliteniveau, men her er der forståelse for, at man siger nej til at feste og drikke alkohol til den lyse morgen. Samtidig giver det stærke venskaber at gå her, fordi vi deler både sport og skolegang, siger han i pressemeddelelsen. Konstellationen af sport og uddannelse er også noget, borgmester Peter Sørensen ser på med stor tilfredshed. - Jeg er glad for, at Langmarkskolen for 10 år siden lagde billet ind på samarbejdet med Team Danmark. Aftalen har skubbet Horsens Kommune helt i front inden for en lang række sportsgrene. Jeg ved, at eleverne i Talent-Idrætsklasserne er utroligt ambitiøse og målrettede. De har en mission, og de følger den. Stor cadeau til dem, fordi de formår at investere tid på træningsbanen og samtidig opnår gode resultater i skolen, lyder det fra ham.

Fest på folkeskole: 10 år med udvikling af sportstalenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce