Farvel til Bilka-området: Elgiganten flytter til ny placering i Horsens

Der er lavet denne visualisering af den del af Kvickly-grunden, hvor Elgiganten flytter ind. Elgiganten rykker ind i stueetagen af bygningen i midten af billedet. Visualisering: Arkitema

Farvel til Bilka-området: Elgiganten flytter til ny placering i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medio 2020 rykker Elgiganten få hundrede meter fra Grønlandsvej i Horsens til en nyopført butik på Kvickly-grunden. Den nye butik vil være tilpasset Elgigantens nye butiks-koncept, fortæller adm. direktør Peder Stedal.

Horsens: Der er nu sat navn på den første af fire butikker, der i 2020 flytter ind på Kvickly-grunden i Horsens.

Der er tale om en "intern flytning", for Elgiganten planlægger at opsige sit lejemål i sundhedshuset på Grønlandsvej og åbner efter planen en ny butik på Kvickly-grunden få hundrede meter derfra i medio 2020.

Elgiganten har indgået en lejeaftale med AP Pension, der ejer og udvikler grunden, fortæller adm. direktør Peder Stedal, Elgiganten.

- Vi har haft butik på Grønlandsvej i ni år og har været glade for det, men vi synes, at Kvickly-grunden er et spændende område, der passer godt til vores type forretning. Vi kender ikke de andre butikker, men vi har på fornemmelsen, at der vil blive skabt et godt miljø for os og de andre butikker, siger Peder Stedal.

Den nye butik får en størrelse på 2125 kvadratmeter, en smule mindre end den nuværende butik, men helt i tråd med et nyt butiks-koncept, som Elgiganten er ved at introducere, siger Peder Stedal.

- Vi vil fremover indrette os på en anden måde med flere varer på de samme kvadratmeter og præsentere varerne på en anden måde, siger han.

Vi har haft butik på Grønlandsvej i ni år og har været glade for det, men vi synes, at Kvickly-grunden er et spændende område, der passer godt til vores type forretning.
Peder Stedal, adm. direktør, Elgiganten
Elgiganten flytter ind i bygning E markeret med rødt på dette kort over Kvickly-grunden.
Elgiganten flytter ind i bygning E markeret med rødt på dette kort over Kvickly-grunden.

Cobo skal finde ny lejer

Horsens Centret, som Elgiganten ligger i i dag, ejes af det lokale ejendomsselskab Cobo A/S, og herfra lyder meldingen, at man afventer situationen, da ejeren endnu ikke har modtaget en opsigelse af lejeaftalen fra Elgiganten.

- Jeg har også hørt, at Elgiganten vil flytte, så noget tyder på, at vi skal ud at finde en ny lejer. Det er vi kede af, som vi altid er, når en god lejer opsiger et lejemål, siger Henning Jensen, direktør hos Cobo A/S.

Horsens Centret er en fælles betegnelse for hele komplekset på Grønlandsvej, der omfatter Horsens Sundhedshus, parkeringshuset og erhvervslejemål, der bl.a. huser Elgiganten og dagligvarebutikken Lidl.

På Kvickly-grunden og arealet på den anden side af Niels Gyldings Gade skal der frem til 2021 bygges over 500 boliger, et p-hus, fire butikker, hvoraf Elgiganten altså er den ene, fire restauranter, to dagligvarebutikker og måske et plejecenter.

Elgiganten rykkede ind i Horsens Centret på Grønlandsvej i oktober 2009. I 2020 rykker elektronik-giganten få hundrede meter mod nord-vest og åbner butik på Kvickly-grunden. Arkivfoto
Elgiganten rykkede ind i Horsens Centret på Grønlandsvej i oktober 2009. I 2020 rykker elektronik-giganten få hundrede meter mod nord-vest og åbner butik på Kvickly-grunden. Arkivfoto

Farvel til Bilka-området: Elgiganten flytter til ny placering i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce