Fagforeninger kritiserer kommunen: Begår man en fejl, må man rette op

Lone Dybdal, afdelingsformand for FOA i Horsens, mener, Horsens Kommune burde gennemgå 33.000 sygedagpengesager for at finde ud af, om borgere i Horsens Kommune har sygedagpenge til gode. Arkivfoto: Morten Pape

Fagforeninger kritiserer kommunen: Begår man en fejl, må man rette op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale formænd for FOA og 3F i Horsens mener, Horsens Kommune burde gennemgå 33.000 sygedagpenge-sager for at finde ud af, om borgere er blevet snydt for sygedagpenge.

Horsens: Det er trist, at Horsens Kommune har fravalgt at finde frem til borgere, som har sygedagpenge til gode.

Det mener de to lokale fagforeningsformænd Lone Dybdal og Hans A. Sørensen.

Da Østre Landsret i 2018 traf en principafgørelse om, at kommuner ikke må standse sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, stod det klart, at der går borgere rundt i Danmark med sygedagpenge til gode.

Hvor mange af disse, der befinder sig i Horsens, er uvist, men det bør ifølge Lone Dybdal, afdelingsformand for FOA i Horsens, ikke være afgørende for, hvorvidt kommunen bruger ressourcer på at gennemgå lukkede sager for at finde frem til borgere, som har penge til gode.

- Det er meget at bruge et årsværk på noget, som måske kun omhandler få mennesker, men kommunen burde alligevel gennemgå sagerne. På den måde ville kommunen sende et signal om, at hvis man har lavet en fejl, så retter man op på det, siger Lone Dybdal, der ikke mener, kommunens annonceindsats slår til.

- Det er trist, at Horsens Kommune vælger at annoncere i stedet for at gennemgå sagerne. For der er borgere, som ikke ser en annonce i avisen, og som ikke får hjælp fra en fagforening. Disse borgere har ikke mulighed for at få deres sag taget op på ny og finder derfor ikke ud af, om der er taget en rigtig eller forkert beslutning i deres sag, siger Lone Dybdal.

Ifølge Horsens Kommune er der tale om 33.000 sager, der ville skulle gennemgås.

Det er trist, at Horsens Kommune vælger at annoncere i stedet for at gennemgå sagerne. For der er borgere, som ikke ser en annonce i avisen, og som ikke får hjælp fra en fagforening..
Lone Dybdal
Hans A. Sørensen, formand for 3F i Horsens og omegn, kalder det en trist prioritering, at beskæftigelses- og integrationsudvalget undlader at gennemgå relevante sager for at finde frem til borgere, der har sygedagpenge til gode, men gerne bruger 250.000 kroner på kommunens repatrieringsindsats. Arkivfoto
Hans A. Sørensen, formand for 3F i Horsens og omegn, kalder det en trist prioritering, at beskæftigelses- og integrationsudvalget undlader at gennemgå relevante sager for at finde frem til borgere, der har sygedagpenge til gode, men gerne bruger 250.000 kroner på kommunens repatrieringsindsats. Arkivfoto

En sigende prioritering

Hans A. Sørensen, formand for 3F i Horsens og omegn, mener også, Horsens Kommune har truffet en forkert beslutning ved at undlade at gennemgå de relevante sager.

Han studser generelt over prioriteringerne i kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg.

- Kommunens beskæftigelsesudvalg har netop valgt at bruge 250.000 kroner på en repatrieringskampagne for at få gruppen af ikke-etniske danskere nedbragt. Til gengæld fravælger de at bruge ressourcer på at finde de borgere frem, som med landsretsafgørelsen fik ret i, at kommunen skylder dem penge, siger Hans A. Sørensen.

- Jeg synes, det er en trist, men meget sigende prioritering. Det burde vel give sig selv, at når man har begået en fejl, så må der bruges de ressourcer, der skal til, for at rette den, siger han.

Fagforeninger kritiserer kommunen: Begår man en fejl, må man rette op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce