Ensomhed fik Diana til at lave sin egen mødregruppe

38-årige Diana Buck flyttede fra Aarhus til Gedved. Her fik hun og manden deres søn Christian, der nu er 15 månder. Men barslen blev ikke den hyggelige og sociale tid, Diana Buks havde håbet. Hun oplevede at blive ensom af at gå hjemme, og da Horsens Kommune ikke ville hjælpe med at lave en mødregruppe, gjorde hun det selv. Foto: Morten Pape

Ensomhed fik Diana til at lave sin egen mødregruppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Diana Buck fra Gedved manglede en lokal mødregruppe, mens hun var på barsel. Og da kommunen ikke ville hjælpe, tog hun selv tyren ved hornene.

Gedved: Da Diana Buck fra Gedved fik sin søn for 15 måneder siden, tog hun imod kommunens tilbud, familieiværksætterne, inde i Horsens. Men det tilbud dækkede langt fra hendes sociale behov på barsel, og hun manglede en mødregruppe i lokalområdet.

- Jeg havde forventet, jeg blev tilbudt en mødregruppe, og jeg glædede mig til sparring med andre med børn i samme alder. Jeg kan godt søge mange ting på nettet, men det er bare rart at kigge nogle i øjnene, nogle at dele de små ting med, forklarer hun.

Diana Buck bad sin sundhedplejerske om hjælp til at finde andre barslende i Gedved, men det ønske blev afvist. Derfor opsøgte hun selv en flok mødre på det lokale bibliotek, og til sidst fik hun stablet sin egen mødregruppe på benene.

- Noget af det, jeg havde glædet mig til, var at bo tæt på andre på barsel, så man lige skriver: "Jeg går en tur om 20 minutter, vil I med, så mødes vi i krydset." Det er mange timer om dagen, man er alene med et lille barn og ikke har nogen at snakke med. Og det er uoverskueligt at pakke babyen sammen og komme af sted med bus for eksempel ind til byen, siger hun.

Det skulle da også vise sig, at Diana Buck ikke var den eneste ensomme mor i Gedved.

- Da jeg havde mødt fire-fem andre mødre, der også savnede en mødregruppe, tog jeg fat i dem hver især, og vi blev enige om, at nu gør vi det. Og så inviterede jeg hjem til mig til boller.

Ingen skal sidde alene

Den selvbestaltede mødregruppe talte i alt otte Gedved-mødre og holdt ved det næste halve år, indtil mødrene igen skulle begynde at arbejde. De mødtes et par gange om ugen, og for Diana Buck gav det netop det sammenhold og fællesskab, hun havde savnet.

- Alle måtte være med. Det gør ikke noget, at din baby er tre måneder ældre eller tre måneder yngre, ingen skal sidde og være ensom, slår hun fast.

I dag er Diana Bucks søn, Christian, 15 måneder, og selv er hun tilbage på studiet på konservatoriet i Aarhus. Men gruppen mødes stadig fra tid til anden. Ikke så ofte mere, men den tætte og tidlige kontakt er etableret, og det er guld værd.

- Vi har bare noget til fælles, og hvis det brænder på, så kan jeg sige til en af dem: "Kan du ikke lige tage Christian med hjem fra vuggestuen?", og så er han helt tryg ved det, siger Diana Buck.

Ensomhed fik Diana til at lave sin egen mødregruppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce