Endelig: Skatere kan snart komme i tørvejr

Så snart byggetilladelsen foreligger, vil der blive bygget tag over Gedved Superrampe. Arkivfoto

Endelig: Skatere kan snart komme i tørvejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lang ventetid for en overdækket superrampe ser ud til at slutte. Skatere venter kun på byggetilladelse.

Gedved: Skatere i Gedved og omegn kan snart se frem til permanent tørvejr.

Horsens Kommune bevilgede 75.000 kr. i budgettet for 2018 til at overdække Gedved Superrampe.

Desværre dukkede der uforudsete forhindringer op, da projektet ellers lå klar til udførelse for et år siden.

Nu kan manden bag superrampen, Niels Ibsen, snart ånde lettet op, og det samme kan brugerne af rampen.

- Det ser slet ikke så sort ud længere. Det hele er på plads, og pengene er bevilget. Vi venter på en byggetilladelse fra Horsens Kommune. Så snart den er på plads, kan vi få tag på, fortæller Niels Ibsen.

Det var oprindeligt planen, at fire gittermaster skulle have båret taget. Det var fire master, som Gedved Idrætsforening havde skænket til formålet, men for at de kunne godkendes, skulle Niels Ibsen fremskaffe databladene for masterne. Men da masterne er fra 1971, var de pågældende data umulige at fremskaffe, og dermed faldt den oprindelige plan til jorden.

Vi venter på en byggetilladelse fra Horsens Kommune. Så snart den er på plads, kan vi få tag på.
Niels Ibsen, Gedved Superrampe

Tag af stål

- Vi er gået helt væk fra de mester, der oprindeligt var planen, og vi har lavet en helt ny konstruktion, der er gennemarbejdet af ingeniører. Alt er beregnet og indsendt. Materialerne ligger klar. Vi havde egentlig regnet med, at vi skulle have bygget i marts. Vi mangler kun byggetilladelsen, siger Niels Ibsen.

Den kommende overdækning bliver af stål.

- Det bliver lavet som en slags ramme for hver ende af rampen. Der bliver lagt nogle stor spær hen over. De er indkøbt i Nordjylland, og de ligger klar. Det bliver et ståltag. Det kommer til at dække hele rampen og lidt ud over rampen, siger Niels Ibsen.

Det er snart fem år siden, at Gedved Superrampe blev bygget, og interessen er stadig stor.

- Der er masser af folk, der bruger rampen, og der kommer endnu flere, når folk ved, at i Gedved kan man altid bruge rampen, for der er tørvejr. Der er altid nogle på rampen. Det sjove er, at der er begyndt at komme flere lokale med skateboard. Det er børn, der er vokset op med rampen. Førhen var det mest løbehjul, man så på rampen. Det er lige en tand sværere at stå på et skateboard, fortæller Niels Ibsen.

Endelig: Skatere kan snart komme i tørvejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce