En postgang for sent i Horsens: Nu er tilslutningspligten til fjernvarme afskaffet

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) glæder sig over, at forbrugerne nu selv kan vælge den opvarmningsform, der passer dem bedst. Arkivfoto: Morten Pape

En postgang for sent i Horsens: Nu er tilslutningspligten til fjernvarme afskaffet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 10.000 husstande i Horsens nåede at blive pålagt tilslutningspligt til fjernvarme, inden regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre nu har fjernet kommunernes mulighed for at gøre netop det.

Horsens: Mindre end en måned efter at Horsens Byråd 27. november pålagde 2100 husstande i Hatting, Lund og Gedved tilslutningspligt til fjernvarme, har et flertal i Folketinget afskaffet kommunernes ret til at tvinge forbrugere over på fjernvarme mod deres vilje.

Som opfølgning på energiaftalen har regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ifølge Ritzau netop vedtaget at ophæve muligheden for at pålægge nye forbrugerbindinger i fjernvarmesektoren, og dermed skal forbrugerne nu ikke længere frygte at blive bundet til fjernvarme, hvis de ikke ønsker det.

Vedtagelsen træder i kraft fra nytår, men lokalt kommer den altså ikke til at få betydning, for med beslutningen i november er hele den strategiske energiplan med tilhørende tilslutningspligt til fjernvarme for i alt omkring 10.000 husstande i og omkring Horsens gennemført.

Jeg står på forbrugernes side, og forbrugerne skal have frihed til frit at vælge opvarmningsform.
Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings-, og klimaminister

Minister: Jeg står på forbrugernes side

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) glæder sig over vedtagelsen i Folketinget.

- Jeg står på forbrugernes side, og forbrugerne skal have frihed til frit at vælge opvarmningsform. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu sætter en stopper for nye forbrugerbindinger i fjernvarmesektoren og dermed sikrer forbrugernes ret til at vælge selv, siger han til Ritzau.

Loven ændrer ikke ved allerede pålagte bindinger. Efter nærmere analyse vil der blive taget politisk stilling til, om også allerede pålagte bindinger skal ophæves, skriver Ritzau.

Lars Chr. Lilleholt er overbevist om, at fjernvarmesektoren stadig kan konkurrere om varmekunder uden forbrugerbindingerne.

- I dag er over halvdelen af alle matrikler i danske fjernvarmeområder udlagt uden forbrugerbindinger. Her har forbrugerne aktivt tilvalgt fjernvarmen, fordi det er det bedste alternativ for dem. Fjernvarmesektoren kan med andre ord sagtens tiltrække nye kunder uden at tvinge dem ind i folden, siger han.

En postgang for sent i Horsens: Nu er tilslutningspligten til fjernvarme afskaffet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce