Elever opfordrer hinanden til at passe på sig selv på nettet

Digital mobning er et stigende fænomen blandt skolebørn. På Østerhåbskolen har eleverne arbejdet med, hvordan man kan undgå det. Det er der nu kommet et sæt etiske spilleregler ud af. Privatfoto

Elever opfordrer hinanden til at passe på sig selv på nettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kan være farligt at begå sig på nettet og sociale medier. Derfor har elever formuleret fem etiske spilleregler for at undgå digital mobning

Horsens: Tænk over hvad du skriver, hvad du lægger op, og hvem du skriver med. Sådan lyder nogle af de gode råd, elever fra 8.D på Østerhåbskolen har formuleret for at undgå digital mobning.

De fem råd var så gode, at skolen og skolebestyrelsen nu har godkendt rådene, som er blevet skolens officielle etiske spilleregler på nettet, og de kommer snart til at hænge rundt på alle skolens afdelinger.

- Digital mobning er en historie for sig selv. Det er noget, der rækker ud over skoledagen, og derfor er det noget, der fylder hos eleverne, forklarer lærer Anders Mose, der er kontaktperson for elevrådet.

Han oplever stadig den fysiske mobning i klasselokalet som den værste, men den digitale mobning fylder mere, og derfor var det elevrådet selv, der fik ideen til at arbejde med digital mobning.

- Der bliver skrevet ting til hinanden, delt historier og ting på snapchat, som ikke skulle have været ud. Når jeg taler med mine elever om det, kender de alle sammen eksempler eller historier på noget, der er gået galt, forklarer han. Digital mobning er dog ikke nødvendigvis noget, der foregår på skolen eller eleverne direkte imellem.

- Ofte er det noget, der foregår mellem nogen, der ikke kender hinanden så godt. Og det er et gruppefænomen, hvor det er nemt at ride med på en bølge. Hvis nogen skriver, at nogen er klam, så er det måske også let selv at gøre det, forklarer Anders Mose, som er klasselærer for 7. klasse og derfra ved, hvad der rører sig blandt eleverne.

- Det kan være svært at se på nettet, om det er godmodigt drilleri, eller om det handler om mobning.

Det er et gruppefænomen, hvor det er nemt at ride med på en bølge. Hvis nogen skriver, at nogen er klam, så er det måske også let selv at gøre det.
Anders Mose, klasselærer for 7. klasse
Fem etiske spilleregler
8.D står bag Østerhåbskolens officielle etiske spilleregler på nettet:1. Bloker, når mobning sker.

2. Tænk over, hvad du lægger op, for andre kan se det nonstop.

3. Skriv ikke med nogen, du ikke kender. Du kan ikke vide, om det er dine venner.

4. Tænk på, hvad du siger. Det, du sagde, kommer aldrig tilbage.

5. Ring 116-11-1 hvis ik' du har det fedt (nummeret til børnetelefonen).
Eleverne har i denne uge fremlagt, hvad de har fået ud af at arbejde med etiske spilleregler på nettet. Privatfoto
Eleverne har i denne uge fremlagt, hvad de har fået ud af at arbejde med etiske spilleregler på nettet. Privatfoto

Eleverne skal sige fra

Arbejdet med digital mobning har ført til temadage på skolen, oplæg og aktiviteter i alle klassetrin fra 2.-9. klasse. Hver klasse har i fællesskab skrevet deres bud på fem etiske spilleregler, som de andre elever kunne drage nytte af.

Men det blev altså 8.B, der løb med vinder-rådene, som nu er skolens officielle etiske spilleregler på nettet. Klassens fem råd blev blandt andet rost for at være meget præcise og for at rime.

- Vi håber, at vi kan være med til at gøre eleverne mere robuste, så de kan stå imod, råbe op eller sige stop, når der sker noget på nettet, som ikke skal ske, siger Anders Mose.

Elever opfordrer hinanden til at passe på sig selv på nettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce