Ejendomsfirma overtager tre af byens øjebæer: Nu skal de have nyt liv

Den gamle dyrehandel på Strandpromenaden står formentlig over for at skulle rives ned, meddeler Peje Ejendomme, der for nyligt har overtaget bygningen. Foto: Peja Ejendomme

Ejendomsfirma overtager tre af byens øjebæer: Nu skal de have nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To faldefærdige bygninger på Strandpromenaden og en bygning på Vestergade i Horsens vil snart få en kærlig hånd, efter de er blevet opkøbt af Peja Ejendomme.

Horsens: En række faldefærdige bygninger i Horsens' bybillede får snart en kærlig, hvis ikke nedrivende, hånd.

Det ligger fast, efter Brædstrup-firmaet Peja Ejendomme har opkøbt Horsens-firmaet UK Invest, der ejer syv udlejningsejendomme på Strandpromenaden, Vestergade, Stefansgade, Odinsgade, Baldersgade og Istedgade i Horsens.

Det er særligt bygningerne på de to førstnævnte adresser, der trænger til en vis opmærksomhed, og det vil de få, lover Peter Pørtner Voldby, administrerende direktør i Peja Ejendomme.

- Vi er et ejendomsselskab, der gerne vil have fat i nogle af de udlejningsejendomme, som er trætte. Fugleskræmsler, som vi kan give et nyt liv. Der er tre-fire af ejendommene i den portefølje, vi har købt, der passer godt ind i den sammenhæng, siger han.

Det gælder den tidligere dyrehandel på Strandpromaden 13, den røde murermestervilla, der ligger ved siden af, samt bygningen på Vestergade 1, der ligger i krydset, hvor Vestergade møder Nørrebrogade.

- Jo flere af de ejendomme, som skæmmer bybilledet, vi kan få væk, desto højere niveau får vi generelt. Det løfter prislejet i Horsens, og det bidrager positivt til hele byen, siger Peter Pørtner Voldby.

Jo flere af de ejendomme, som skæmmer bybilledet, vi kan få væk, jo højere niveau får vi generelt. Det løfter prislejet i Horsens, og det bidrager positivt til hele byen.
Peter Pørtner Voldby
Peter Pørtner Voldby er administrerende direktør i Peja Ejendomme, der ejer cirka 200 lejemål i Horsens by. Foto: Peja Ejendomme
Peter Pørtner Voldby er administrerende direktør i Peja Ejendomme, der ejer cirka 200 lejemål i Horsens by. Foto: Peja Ejendomme

En regulær rotterede

Bygningerne på Strandpromenaden skal formentlig rives ned.

- Det er klart, at der skal ske noget på Strandpromenaden, for ingen er tjent med, at der står nogle bygninger, som er en regulær rotterede. Vi har ikke lagt os fast på, hvad der skal ske, for det afhænger også af en nærmere dialog med kommunen og naboerne og flere andre forhold. Men bygningerne er i så dårlig stand, at de nok ikke kan reddes, så der bliver formentlig tale om en form for nybyg, siger Peter Pørtner Voldby.

Bygningen i Vestergade kommer derimod til at bestå.

- Vi går i gang med at renovere facaden inden sommerferien. Selve bygningen er egentlig i fin stand, men facaden fremstår meget uensartet og bærer præg af mange reparationer. Den bliver nu sat i stand, og det kommer til at pynte i Vestergade, siger Peter Pørtner Voldby.

Peja Ejendomme, der også er i gang med at renovere en etageejendom på Nørretorv, ejer i alt 200 lejemål i Horsens by.

Peje Ejendomme har for nyligt overtaget den røde murermestervilla på Strandpromenaden, der ligger som nabo til den gamle dyrehandel. Bygningen skal formentlig rives ned. Foto: Peja Ejendomme
Peje Ejendomme har for nyligt overtaget den røde murermestervilla på Strandpromenaden, der ligger som nabo til den gamle dyrehandel. Bygningen skal formentlig rives ned. Foto: Peja Ejendomme
Bygningen på Vestergade 1 er også blandt Peja Ejendommes nyerhvervelser, men denne skal ikke rives ned. I stedet venter en større renovering af facaden. Foto: Google Streetview

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce