Efter tyveri fra Vær Kirke: Nu bliver kirkesølvet låst inde

Alteret i Vær Kirke stod tomt efter tyveriet fra kirken i marts, hvor to mænd rendte med den syvarmede stage og to alterstager. Det stjålne er tilbage nu, men som en konsekvens af tyveriet vil alteret også fremadrettet stå tomt i dagtimerne. Kun ved kirkelige handlinger findes kirkesølvet frem til at pynte i kirken. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Efter tyveri fra Vær Kirke: Nu bliver kirkesølvet låst inde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt af værdi i Vær Kirke er fremover låst inde i dagtimerne. Ærgerligt, men nødvendigt, lyder det fra graver Frank Rosendahl Poulsen.

Vær: Den mand, der begik tyveriet fra Vær Kirke, er nu sat bag lås og slå.

Det samme er det kirkesølv, han stjal fra kirken natten til 11. marts, men som nu er blevet leveret tilbage.

- Efter at vi har fået vores messing tilbage, bliver det låst inde. Det står ikke fremme længere i dagtimerne. Kun når der er kirkelige handlinger, kommer det frem, fortæller graver Frank Rosendahl Poulsen og tilføjer:

- Det er en nødvendig konsekvens. Men det er frygtelig ærgerligt, at det er sådan. Det er trist, at fordi man har noget, der glimter lidt blankt, kan man ikke have det stående, uden at nogle tror, at de bare kan gå ind og hente det.

Det er frygtelig ærgerligt, at det er sådan. Det er trist, at fordi man har noget, der glimter lidt blankt, kan man ikke have det stående, uden at nogle tror, at de bare kan gå ind og hente det.
Frank Rosendahl Poulsen, graver, Vær Kirke

Ville koste 284.000 kr. at genskabe

Ved tyveriet blev der stjålet 45 små messinglysestager, to alterstager, en syvarmet stage, et dåbsfad og en dåbskande - alt sammen uerstattelige kulturskatte.

I materialer alene repræsenterer det stjålne en meget ringe værdi, og det ville være yderst begrænset, hvad det ville kunne sælges til.

Men skulle kirken have anskaffet sig nyt af det hele, ville det koste ca. 284.000 kr. at genskabe det. Det kom frem under retssagen mod den 43-årige mand, der i sidste uge blev dømt for tyveriet fra blandt andet Vær Kirke.

Derfor bliver kirken nødt til at passe ekstra på, og derfor bliver der sat en alarm på døren, der sender en sms, hvis døren ikke låser ordentligt, når den låser automatisk ved solnedgang.

Ok med kirke i hverdagstøj

For sognepræst Gudmund Rask Pedersen er det okay, at kirkesølvet nu er forsvarligt låst inde undtagen ved kirkelige handlinger.

- Jeg har ikke noget imod, at kirken har sit hverdagstøj eller daglige måde at være til på, uden at kirkesølvet, dåbsfad, syvarmet stage og de andre ting er der. Det er noget, vi tager frem, når vi har en særlig anledning til at samles i kirken, herunder til gudstjenester, siger han og tilføjer:

- Det er lige som derhjemme. Hvis du ikke vil have stjålet dine fine sager, må du låse efter dig eller låse det inde. Vi låser kirkesølvet inde nu, for det strider mod kirkens væsen at stå lukket og låst. Kirken skal af alle huse stå åben og helst døgnet rundt, men det kan vi ikke. Forsikringsmæssigt kan vi lade den stå åben fra solopgang til solnedgang, så det gør vi.

Ros til politiet

Både graveren og præsten er lykkelige for, at de stjålne effekter kom så hurtigt tilbage, og roser politiet for den indsats, der førte til, at kirketyven blev pågrebet blot to dage efter tyveriet.

- Vi fik det hele tilbage, gudskelov for det, og det skylder vi politiet i Horsens en stor tak for. De har virkelig været på sagen og gjort et stort stykke arbejde. Der er ingen tvivl om, at de er gået dedikeret til værks, siger Frank Rosendahl Poulsen, der også glæder sig over reaktionerne fra bysbørnene.

- I forbindelse med konfirmationerne har der været reaktioner fra mange af gæsterne. De har fulgt med i sagen og er glade for, at messingen er kommet tilbage. Der har været en følelse af, at det ikke kun er kirken, der blev berøvet, det var fra deres sognekirke, der blev stjålet. Det et vigtigt, at folk har et forhold til tingene, siger graveren.

Efter tyveri fra Vær Kirke: Nu bliver kirkesølvet låst inde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce