Efter sygdom: Anna Larsen genåbner butik på sin 94 års fødselsdag

Anna Larsen var på grund af sygdom ikke selv med til at flytte butikken fra et lejemål til et andet, og derfor står alting ikke, som hun ønsker det. Men det kommer det til, inden hun genåbner butikken 26. maj. Foto: Morten Pape

Efter sygdom: Anna Larsen genåbner butik på sin 94 års fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med pacemaker og fornyede kræfter er 93-årige Anna Larsen igen i vigør i sin antikbutik i Kippervig. Efter et langvarigt sygdomsforløb satser hun på at genåbne butikken på en særlig dag: sin 94 års-fødselsdag.

Horsens: Glas, porcelæn, plastic og pap står imellem og oven i hinanden på hver en kvadratmeter i den lille antikbutik i Kippervig.

Imellem kasserne vimser den 93-årige indehaver, Anna Larsen, rundt og pakker ned, pakker ud, arrangerer og gør ved. Hun tager det stille og roligt, siger hun, men der er nok at gøre, efter at måneders sygdom tvang hende til at lukke dørene til butikken, netop som den skulle flytte fra Nørregade til Kippervig. Flytningen klarede to sønner, men Anna Larsen ved bedst, hvor skabet skal stå:

- Jeg skal have det her skab tømt, så det kan komme derop og stå. Og dét skab skal så herned, forklarer hun og peger på gigantiske skabe, der ellers var kommet på plads og fyldt med alskens tingeltangel fra et omfattende varelager.

Problemet er bare, at flyttefolket ikke havde Anna Larsens blik for, at skabene skulle passe sammen - fyrretræ ved fyrretræ, og hvidmalet ved hvidmalet.

- De har jo gjort det, så godt de kunne, siger den erfarne marskandiser.

Kasse for kasse arbejder hun sig frem mod et klart mål:

- Jeg vil gerne åbne igen 26. maj. Det er nemlig min 94 års-fødselsdag, siger hun.

I snart fire måneder har der stået
I snart fire måneder har der stået "lukket på grund af sygdom" i vinduet, men nu er Anna Larsen på benene igen, og snart åbner hun dørene for kunder igen. Foto: Morten Pape

Pacemaker og helvedesild

For alt i verden vil Anna Larsen ikke kukkelure derhjemme, så en tilværelse som pensionist har aldrig været på tale. Heller ikke under sygdomsforløbet, der for nogle gav anledning til en vis bekymring, men Anna Larsen selv var aldrig i tvivl om, at hun snart skulle stå i butikken igen.

- Jeg blev ved med at falde om, men til sidst fandt de ud af, at det var hjertet, det var galt med, og så fik jeg en pacemaker.

- Nu har jeg bare noget helvedesild. Det er smertefyldt, men det er der jo ikke noget at gøre ved, siger hun.

I hvert fald er det ikke noget, der kan holde hende hjemme, så busturene fra hjemmet i Gylling til butikken i Horsens er genoptaget. Og hvis alt går efter Anna Larsens plan, er skabe og sager på plads til en genåbning på fødselsdagen 26. maj.

De faste åbningstider i butikken er hver fredag og lørdag kl. 10-16, men Anna Larsen er der så godt som hver dag.

- Og når jeg er her alligevel, kan I bare komme ind, siger hun.

Anna Larsen er glad for at være tilbage i butikken mellem alt sit habengut, som hun ikke har set i månedsvis. Foto: Morten Pape
Anna Larsen er glad for at være tilbage i butikken mellem alt sit habengut, som hun ikke har set i månedsvis. Foto: Morten Pape
Butikken havde tidligere til huse på hjørnet af Nørregade og Skolegade, men i bindingsværkshuset i Kippervig fandt Anna Larsen et lejemål, der passede hende bedre i størrelse og husleje. Foto: Morten Pape
Butikken havde tidligere til huse på hjørnet af Nørregade og Skolegade, men i bindingsværkshuset i Kippervig fandt Anna Larsen et lejemål, der passede hende bedre i størrelse og husleje. Foto: Morten Pape

Efter sygdom: Anna Larsen genåbner butik på sin 94 års fødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce