Efter kun knap et år i midtbyen: Bagerbutik er lukket

Brød-butikken i Jessensgade 6 er lukket efter knap et år. Foto: Anne Birch

Efter kun knap et år i midtbyen: Bagerbutik er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejerne af bageriet Brød i Jessensgade har valgt at lukke butikken, som åbnede i efteråret.

Horsens: Det blev kun til knap et år på adressen Jessensgade 6 for bagerbutikken Brød. Nu er butikkens facade-skilt pillet ned, hylderne er tomme, og dørene er låst.

Ejerne - John Damm-Ottesen og Andreas Morgan - sparede ikke på ambitionerne og de flotte ord, da de i Horsens Folkeblad i juni sidste år fortalte om det koncept, de ville bringe til Horsens.

Butikken kaldte de et "brød-atelier", og de lovede kunder en oplevelse, "der ikke ligner noget, der findes andre steder i byen".

Butikken i Horsens var de to Brød-bagmænds fjerde af slagsen. Den første butik åbnede i Svendborg i 2015.

Brød har slået sig op på gode og smagfulde råvarer - ejerne lovede smørbagt brød, ægte rom i romstængerne og fransk chokolade i bollerne kombineret med kaffe fra eget risteri. Alt sammen i en bæredygtig version.

Butikken havde omkring 15 ansatte og har så sent som for en måneds tid siden lagt et opslag på sin Facebook-side, hvor den søger nye ansatte.

Horsens Folkeblad har forsøgt at komme i kontakt med de to ejere af Brød, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser, så det er uklart, hvorfor de har valgt at lukke Brød netop nu.

Ifølge avisens oplysninger kører kædens øvrige tre butikker - to i Odense og en i Svendborg - videre.

Efter kun knap et år i midtbyen: Bagerbutik er lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce