Efter branden: Kirke ringer igen til gudstjeneste 5. maj

Endnu hersker håndværkerne og deres maskiner i kirkeskibet, men det går hastigt fremad. Foto: Morten Pape

Efter branden: Kirke ringer igen til gudstjeneste 5. maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdet med istandsættelsen efter branden 22. august vil ikke være afsluttet, men målet er nået: at forårets konfirmationer kan finde sted i kirken.

Horsens: Søndag 5. maj ringer klokkerne i Vor Frelsers Kirke ind til den første gudstjeneste efter branden, som for godt otte måneder siden - onsdag 22. august - satte en stopper for alle kirkelige handlinger i den gamle bygning på Torvet.

Det bliver en gudstjeneste i en amputeret kirke. Ikke alle kirkebænkene vil være på plads, og heller ikke arbejdet med at rense alt inventaret for sod vil være afsluttet.

Heller ikke orgelet kan bruges, ligesom kirken må vente en tid endnu på en ny prædikestol til erstatning for den, som en 61-årig sindsforvirret mand satte ild til.

Her og nu er det vigtigste dog, at de mange børn, som vinteren over har gået til konfirmationsforberedelse, kan blive konfirmeret i kirken. Det har fra starten været målet for den store istandsættelse.

Murværket omkring søjlen, der bar den gamle prædikestol, er blevet tjekket grundigt, og de seneste dage har Sammi Thabthianrk været i gang med at fuge og udskifte ødelagte mursten. Foto: Morten Pape
Murværket omkring søjlen, der bar den gamle prædikestol, er blevet tjekket grundigt, og de seneste dage har Sammi Thabthianrk været i gang med at fuge og udskifte ødelagte mursten. Foto: Morten Pape

Alle hjælper med at betale

Branden i august efterlod en kirke, hvor prædikestolen var totalt ødelagt, orgelet ubrugeligt og alt sodet voldsomt til.

De første meldinger lød på, at arbejdet med at sætte kirken i stand ville udløse en regning på 17-20 mio. kr.

- Og det holder. Vi ender under 20 mio. kr., siger arkitekt Mogens Svenning, som leder og koordinerer arbejdet i samråd med Nationalmuseet og de kirkelige myndigheder.

Regningen hjælper den samlede danske folkekirke med at betale via Folkekirkens Forsikringsenhed.

Folkekirken er selvforsikrende, og kirken har valgt en ordning, hvor menighedsrådene landet over betaler en præmie til Folkekirkens Forsikringsenhed. Det kommer nu Vor Frelsers Kirke til gode, således at menighedsrådet ikke behøver at bekymre sig om økonomien.

Murværket, som prædikestolen skjulte, rummer flere historier, kunne arkitekt Mogens Svenning (t.h.) fortælle menighedsrådets formand Bent Riis. Bl.a. kan man se, at bygningen oprindeligt er blevet opført med en blanding af røde og gule mursten - det betød ikke så meget, for hele kirkens indre blev kalket. I 1930'erne blev kirken sat i stand, og den lokale arkitekt Viggo Norn, som ledede arbejdet, fik overtalt menighedsrådet til, at kalken skulle fjernes og kirkerummet fremstå i røde  mursten. Det betød, at der rundt om i murværket måtte luses mange gule mursten ud. Men i murstykket, som prædikestolen skjulte, var det ikke nødvendigt, så her titter nogle af de gule sten nu frem. Foto: Morten Pape
Murværket, som prædikestolen skjulte, rummer flere historier, kunne arkitekt Mogens Svenning (t.h.) fortælle menighedsrådets formand Bent Riis. Bl.a. kan man se, at bygningen oprindeligt er blevet opført med en blanding af røde og gule mursten - det betød ikke så meget, for hele kirkens indre blev kalket. I 1930'erne blev kirken sat i stand, og den lokale arkitekt Viggo Norn, som ledede arbejdet, fik overtalt menighedsrådet til, at kalken skulle fjernes og kirkerummet fremstå i røde mursten. Det betød, at der rundt om i murværket måtte luses mange gule mursten ud. Men i murstykket, som prædikestolen skjulte, var det ikke nødvendigt, så her titter nogle af de gule sten nu frem. Foto: Morten Pape

Nej til Erik Heide

Til gengæld er der nok at snakke om, når det handler om en ny prædikestol.

I september 2016 blev Vor Frelsers Kirke genåbnet efter en omfattende indvendig istandsættelse, bl.a. med et nyt alterparti, skabt af kunstneren Erik Heide.

Derfor var det oplagt at bede ham komme med et forslag til en ny prædikestol. Det udmøntede sig i ikke bare én, men to modeller.

På sit seneste møde besluttede menighedsrådet imidlertid at vende tommelfingeren nedad, og rådet har nu bedt Horsens Kunstmuseums leder Claus Hagedorn-Olsen om at pege på andre kunstnere, som efter hans mening kan løse opgaven.

Dermed er også sagt, at kirkens præster i den første tid efter genåbningen 4. maj må klare sig med en midlertidig prædikestol.

Afrensningen har afsløret, at hvælvingerne i kirkens sydlige sideskib har været kalket blå. Nu holdes et vindue åbent til dette stykke fortid. Foto: Morten Pape
Afrensningen har afsløret, at hvælvingerne i kirkens sydlige sideskib har været kalket blå. Nu holdes et vindue åbent til dette stykke fortid. Foto: Morten Pape
Det første kig ind i den brandskadede Vor Frelsers Kirke afslørede en ødelagt prædikestol og et tilsodet rum. Prædikestolen var ubetinget kirkens fornemmeste stykke inventar - et unikt værk fra 1670 med fornemme træskærer-arbejder. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Det første kig ind i den brandskadede Vor Frelsers Kirke afslørede en ødelagt prædikestol og et tilsodet rum. Prædikestolen var ubetinget kirkens fornemmeste stykke inventar - et unikt værk fra 1670 med fornemme træskærer-arbejder. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Efter branden: Kirke ringer igen til gudstjeneste 5. maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce