Efter Anders Skipper-sag: Kommunen giver ikke længere håndfaste bud på alternativer til fjernvarme

Når borgere henvender sig til kommunen for at få specifik vejledning om alternativer til fjernvarme, får de ikke længere konkrete bud på, f.eks. hvor stor en varmepumpe, de skal installere for at få fritagelse for fjernvarmen. Arkivfoto: Morten Pape

Efter Anders Skipper-sag: Kommunen giver ikke længere håndfaste bud på alternativer til fjernvarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En borger i Sydbyen blev ved udrulningen af fjernvarme i foråret vejledt efter forældede regler. Nu, da fjernvarmen skal til Hatting, Lund og Gedved, giver kommunen ikke længere præcise bud på størrelsen af varmepumper.

Horsens: Den såkaldte Anders Skipper-sag, hvor en borger i Sydbyen i foråret blev vejledt om alternativer til fjernvarme efter regler, som Horsens Kommune senere anerkendte, var "ikke opdaterede", har ført til ændringer i den måde, kommunen vejleder borgerne på.

I modsætning til tidligere stiller Horsens Kommune ikke længere en beregningsmulighed til rådighed for borgerne som en del af sin vejledning. Kommunen giver altså ikke længere klare bud på, hvor stor en varmepumpe man skal installere for at opfylde kravene for fritagelse, fortæller chefjurist Claus Rindahl Hansen, Horsens Kommune.

Sagen er lige nu aktuel med høringen, der er i gang om fjernvarme til ca. 2500 husstande i Hatting, Lund og Gedved. Det er den sidste etape i udrulningen af fjernvarme til i alt ca. 10.000 husstande i og omkring Horsens.

Borgernes forhold er så forskellige, at der skal individuel rådgivning til i hver enkelt situation, og den rådgivning må kommunen ikke give. Vi må kun vejlede.
Claus Rindahl Hansen, chefjurist, Horsens Kommune

Varmepumpe blev for stor

I forbindelse med udrulningen af fjernvarme til bl.a. Violvej i Sydbyen, hvor Anders Skipper bor, blev han af kommunen vejledt til at installere en varmepumpe, der var meget større end den, Skipper selv havde beregnet sig frem til. Tallet viste sig da også at være fire gange større end nødvendigt for at opfylde kravene om, at varmepumpen skal levere mindst 50 procent af boligens varme.

Det var han utilfreds med, men kommunens tekniske direktør, Jens Heslop, forklarede dengang til Folkebladet, at kommunens beregningsmetode godt nok ikke var opdateret, men at kommunen ikke kunne gøre det anderledes.

"Når man ser det udefra, kan jeg godt se det mærkelige i, at man ikke bare kan vejlede efter en fast og opdateret tabel, der kan give en 100 pct. sikkerhed for fritagelse, men det må kommunen ikke ifølge forvaltningsloven, og tabellen eksisterer ikke", sagde han til Folkebladet.

Kontakt en rådgiver

Den samme melding kommer nu fra Claus Rindahl Hansen. Erfaringerne fra foråret betyder, at kommunen helt er holdt op med at give bud på varmepumpens størrelse, når borgerne spørger.

- Med vores vejledning gav vi borgerne en stor sikkerhed for, at de ikke investerede i et for lille varmeanlæg, hvorved borgerne kunne tro, at de ville få en fritagelse, men hvor det ikke ville være tilfældet i den konkrete afgørelse. Men der var så samtidig den uhensigtsmæssighed, at nogle borgere kunne komme til at købe et for stort anlæg. I dag henviser vi udelukkende borgeren til at konsultere en rådgiver, f.eks. en vvs-installatør. Borgernes forhold er så forskellige, at der skal individuel rådgivning til i hver enkelt situation, og den rådgivning må kommunen ikke give. Vi må kun vejlede, siger han.

Claus Rindahl Hansen tilføjer, at beregningsmuligheden netop var stillet til rådighed som ét af flere elementer i den samlede vejledning i de tidligere høringsbreve.

Duer ikke med fast model

I et aktuelt læserbrev i Folkebladet undrer Hatting-borgeren Henrik Ribergaard sig over, at kommunen ikke benytter en ifølge ham anerkendt beregningsmetode i vejledningen til borgerne.

Her ganger man varmeforbruget med 0,31 procent og dividerer med to.

Claus Rindahl Hansen afviser ikke, at denne model er brugbar, men kommunen må ikke udelukkende vejlede efter en fast model.

- Er det ikke netop det, I gjorde, da I vejledte Anders Skipper?

- Nej, vi stillede en beregningsmulighed til rådighed som en del af den samlede vejledning. Der stod udtrykkeligt i de udsendte høringsbreve, at der skulle træffes en konkret afgørelse, og resultatet af beregningsmuligheden var dermed kun vejledende, siger Claus Rindahl Hansen.

Efter Anders Skipper-sag: Kommunen giver ikke længere håndfaste bud på alternativer til fjernvarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce