Dyrlægen sælger sit malkekvæg, og så er det slut med mælkeproduktion på Endelave

Dejligt ser det ud med det græssende kvæg på billedet, som Karsten Kragh Hansen har taget. Men det er snart slut med det smukke syn.

Dyrlægen sælger sit malkekvæg, og så er det slut med mælkeproduktion på Endelave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Karsten Kragh Hansen i næste uge sender sine 32 malkekvæg til slagtning, er det slut med mælkeproduktion på Endelave.

Endelave: Nedtællingen for mælkeproduktion på Endelave er i gang.

I denne uge sender landmand og dyrlæge Karsten Kragh Hansen sine 32 malkekøer til slagtning. Dermed er det slut med mælkeproduktion på øen.

En vemodig beslutning for landmanden, der har haft mælkeproduktion siden 1995, men også en velovervejet beslutning.

- De rejser i næste uge, siger Karsten Kragh Hansen.

Fortjenesten ved at være økologisk mælkeproducent står ikke mål med indsatsen, når mælkens afregnes som konventionel produceret mælk. Samtidig har han og hustruen Ghita brug for frihed, så der bliver bedre mulighed for at besøge deres børn, som alle bor på fastlandet.

Parret har 11 børn, som i 35 år har sørget for liv i hjemmet. Nu er også yngstebarnet, Sigge på 16, fløjet fra reden og taget på efterskole.

Med børn, svigerbørn og børnebørn på fastlandet - og en enkelt familie i København - vil det lette forældrene at have mere tid end timerne mellem morgen- og aftenmalkningen til at rejse over og besøge de yngre generationer.

Skolen er lukket, og vi har hverken præst, læge eller skole længere. Objektivt set har det aldrig stået værre til end nu. Samtidig har vi i denne sommer oplevet en positiv stemning på øen som aldrig før.
Karsten Kragh Hansen

Køer er gode psykologer

Tørken har fremskyndet afhændingen af malkekvæget, da der ikke er mere foder til dem.

Den jord, der hidtil har leveret græs til kvægene, skal nu anvendes ligesom resten af jorden, hvor der bliver dyrket afgrøder som hvede, rug, havre, ærter og lupin. Det giver alt i alt en bedre økonomi.

Familiens tragedie, da den mistede teenageren Kirse for tre år siden, føjer et ekstra vemod til salget for landmanden.

- Som jeg sagde til psykologen, har køerne været en bedre hjælp end ham. Det måtte jeg lige forklare ham, men det handler om, at jeg både kunne græde, skælde ud og sige hvad som helst, når jeg gik ude hos køerne. De var der bare, og det gav en god følelse af at blive rummet, uden at nogle stillede spørgsmål, forklarer Karsten Kragh Hansen.

Tabet af datteren har også øget behovet for at kunne være sammen med familien på fastlandet.

Optimisme trods alt

At der bliver streget endnu en funktion på øen, huer ham ikke.

- Skolen er lukket, og vi har hverken præst, læge eller skole længere. Objektivt set har det aldrig stået værre til end nu. Samtidig har vi i denne sommer oplevet en positiv stemning på øen som aldrig før. En oplevelse af, at alle står sammen i stedet for at konkurrere. Det er virkelig dejligt, siger Karsten Kragh Hansen, der også er formand for Endelave Beboerforening og peger på nye kræfter på øen som en forklaring på den blomstrende optimisme.

Karsten Kragh Hansen ernærer sig fortsat ved landbruget, mens hustruen Ghita både varetager opgaven som hjemmehjælper og postbud på øen.

Dyrlægen sælger sit malkekvæg, og så er det slut med mælkeproduktion på Endelave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce