Disse fire attraktioner skal trække flere turister til Horsens

Den Genfundne Bro er 13,4 meter høj og blev bygget over Gudenåen i forbindelse med etableringen af privatbanen fra Horsens til Bryrup i 1899. I 1925 blev den gemt væk i en mægtig dæmning. Den blev genfundet i 2013 i forbindelse med forberedelserne til en handleplan til fordel for vandmiljøet. Arkivfoto: Mads Hansen

Disse fire attraktioner skal trække flere turister til Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremover vil turismeorganisationen Kystlandet specielt gøre opmærksom på fire seværdigheder, når den markedsfører Horsens i ind- og udland.

Horsens: Fængslet, Endelave, Industrimuseet og Den Genfundne Bro ved Vestbirk. Disse fire attraktioner er blevet udnævnt som fyrtårne for turismen i Horsens.

Det er turistorganisationen Kystlandet, der har valgt at sætte ekstra fokus på de fire seværdigheder for at gøre opmærksom på Horsens Kommune som turistdestination.

- Vi skal have nogle ankre at fange folk ind på, og de her fire steder er unikke. Man kan ikke finde dem andre steder, og folk søger unikke, autentiske oplevelser. Med de her fire fyrtårne får vi skabt et overblik, og når man ser dem, skal vi få folk til at dykke længere ind, så de besøger flere steder i kommunen, siger turistchef i Kystlandet, Helle Rosenberg.

Vi vil gerne sælge hele ø-livet på Endelave. Mange har travlt i hverdagen, men her kan man komme over og få et break fra det hele og bare være i nuet og slappe af.
Turistchef Helle Rosenberg om Endelave
Hvad er Kystlandet?
Kystlandet er et turistsamarbejde, der har til formål at skabe merværdi for gæster og erhverv i Horsens og Odder Kommune.Organisationen varetager ferie- og erhvervsturisme gennem VisitHorsens, Meeting Horsens og VisitOdder.

Formålet er at gøre opmærksom på de to kommuner som feriedestination.

Kystlandet samarbejder med lokale erhvervspartnere om at udvikle området og skabe vækst og aktivitet, så flere feriegæster tiltrækkes.
Mandag fik borgmester Peter Sørensen (S) overrakt den nye velkomstguide af turistchef Helle Rosenberg. Privatfoto
Mandag fik borgmester Peter Sørensen (S) overrakt den nye velkomstguide af turistchef Helle Rosenberg. Privatfoto

Se, rør og duft

Både Den Genfundne Bro og Industrimuseet er blevet fyrtårne, fordi de repræsenterer et stykke danmarkshistorie og Horsens som industriby.

Udover at disse to steder appellerer til den kulturinteresserede, mener Helle Rosenberg, at Industrimuseet er meget børnevenligt og et "pilfingrenes paradis."

- Det er ikke et kedeligt museum, hvor man ikke må røre ved noget. Man kan se, røre og dufte på museet, og der er varierende udstillinger, fortæller Helle Rosenberg.

Den Genfundne Bro havde sidste år 100.000 besøgende, og der har også været stor interesse for den på Kystlandets hjemmeside.

Få et break på Endelave

Fængslet, der samlet set havde 250.000 gæster sidste år, hvoraf 77.000 af dem var museumsgæster, har allerede markeret sig på landkortet, men Kystlandet vil stadig slå et slag for institutionen, da den kan have interesse for mange forskellige målgrupper.

I markedsføringen mod norske turister vil turistorganisationen eksempelvis lægge vægt på krigshistorien. Under Den anden Verdenskrig blev en celleafdeling på Horsens Statsfængsel nemlig kaldt Horsens Tugthus, og her blev modstandsfolk holdt fanget.

Til vores naboer lige syd for grænsen vil Kystlandet specielt lægge vægt på Endelave, hvor børnefamilier kan se vilde kaniner.

- Vi vil gerne sælge hele ø-livet på Endelave. Mange har travlt i hverdagen, men her kan man komme over og få et break fra det hele og bare være i nuet og slappe af, fortæller Helle Rosenberg.

Hun mener, at Endelave er unik på grund af stilheden, naturen og havene, der slår sammen på den øvre del af øen.

- Man kan gå øen rundt på seks timer, og der er en hyggelig stemning med små veje, så man skal ikke være bange, når børnene går rundt, for der er ikke meget trafik, siger hun.

De fire fyrtårne vil blive brugt til at markedsføre Horsens i kampagner i Holland, Tyskland og Norge.

Torsdag 1. marts lancerede Kystlandet en velkomstguide til Horsens på dansk, engelsk og tysk. Den kan findes i alle brochurereoler og på alle overnatningssteder i byen.

Disse fire attraktioner skal trække flere turister til Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce