Det ville være noget værre miljøsvineri: Oase-gæster glade for festival-fokus

Nicolaj Hougaard på 10 år er helt tilfreds med, at den gruppe på Sommeroasen, han er en del af, ikke har fået nogen ny t-shirt i år. Mira Henoch Paulsen på 11 år går også ind for bæredygtige initiativer, men hun synes, både det er godt og skidt, at t-shirts'ne er valgt fra. Foto: Søren E. Alwan

Det ville være noget værre miljøsvineri: Oase-gæster glade for festival-fokus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag var der gratis adgang til Sommeroasen, hvor de små 4000 gæster med armbånd fik selskab af forventeligt mellem 1000 og 2000 endagsgæster.

Horsens: De unge deltagere på Sommeroasen, der går i 3. til 6. klasse, "betweeners", plejer med identiske t-shirts at kunne udpege deres gruppefæller i mængden af festivaldeltagere.

Det har været lidt sværere i år, for som led i Sommeroasens fokus på bæredygtighed er 1000 t-shirts, der blandt andet plejer at blive delt ud til gruppen af "betweeners", blevet sparet væk på den miljømæssige konto.

I stedet har deltagerne medbragt deres egne t-shirts, som de har farvelagt i fællesskab.

Torsdag middag mødte avisen to af deltagerne, der begge bar deres hjemmebragte t-shirts, og selvom de havde regnet med at få en ny Sommeroase-t-shirt, var de overvejende glade for den bæredygtige prioritering.

- Jeg var overrasket over, at vi ikke skulle have nye t-shirts, men det er fint nok, for i virkeligheden ville det være noget værre miljøsvineri at lave en t-shirt til alle, siger Nicolaj Hougaard på 10 år, der som spejder går meget op i miljøhensyn.

Han bor til dagligt i Viborg, men på Sommeroasen bor han i camp med blandt andre 11-årige Mira Henoch Paulsen fra Fjellerup.

Jeg var overrasket over, at vi ikke skulle have nye t-shirts, men det er fint nok, for i virkeligheden ville det være noget værre miljøsvineri at lave en t-shirt til alle.
Nicolaj Hougaard
Marianne og Theo Nordstrøm besøgte torsdag Sommeroasen for første gang. Parret fra København var glade for besøget, hvor de fremhævede autenticiteten og miljøhensynet som plusser. Foto: Søren E. Alwan

Gode minder

Hun går også ind for et bæredygtigt hensyn.

- Men det er både godt og skidt, at vi ikke har fået en ny t-shirt, for jeg kunne godt lide den t-shirt, jeg fik sidste gang, siger hun.

Både Nicolaj Hougaard og Mira Paulsen har været på Sommeroase lige så længe, de kan huske.

- Det er altid en fest at være her. Der er god musik i teltene, og det at fedt at have et fællesskab i lejren, siger Mira Paulsen.

Nicolaj Hougaard er meget enig.

- Jeg elsker at campere, og jeg har mange gode minder fra Sommeroasen, siger han.

Carsten Weilguny serverer veganermad på årets Sommeroase. Han står i spidsen for Vex Mex, der turnerer mellem danske festivaler. Foto: Søren E. Alwan
Carsten Weilguny serverer veganermad på årets Sommeroase. Han står i spidsen for Vex Mex, der turnerer mellem danske festivaler. Foto: Søren E. Alwan

Autentiske events

De to "betweeners" er blandt mere end 3800 gæster, der siden lørdag har købt armbånd til årets Sommeroase. Torsdag fik de selskab af enhver nysgerrig sjæl, der havde lyst til at kigge forbi, for her var der nemlig fri entré.

En mulighed, ægteparret Marianne og Theo Nordstrøm fra København benyttede sig af. For dem var besøget på Sommeroasen det første.

- Det er skønt at være her. Der er et godt miljø, og eventene er autentiske, siger Theo Nordstrøm.

- Folk er meget engagerede, og man kan se, at de tænker på miljøet, blandt andet via de pant-standere, der er stillet op. Det er et godt initiativ, siger Marianne Nordstrøm, der ligesom sin mand havde købt en wrap til frokost.

Denne var købt hos en anden af Sommeroasen debuttanter, nemlig Vex Mex, der er en mobil veganer-bar.

Vex Mex sælger særligt mange wraps med soyabaseret kyllingekød. Foto: Søren E. Alwan
Vex Mex sælger særligt mange wraps med soyabaseret kyllingekød. Foto: Søren E. Alwan

Vegansk og økologisk

Med Vex Mex forsøger Sommeroasen at tilbyde et sundt kostmæssigt alternativ, der passer ind i bæredygtighed-fokuset.

- Vi passer godt ind i forhold til bæredygtighed. Vores mad er vegansk og økologisk, og de materialer, vi bruger, er bionedbrydelige, siger Carsten Weilguny, der driver Vex Mex, som især sælger mange wraps med soyabaseret kyllingekød.

Han nyder at være på en festival som Sommeroasen.

- Man slapper mere af her, end man eksempelvis gør på Roskilde Festival. Her er glade mennesker, og det er hyggeligt, siger han.

Arrangørerne bag Sommeroasen havde en forventing om, at mellem 1000 og 2000 ekstra gæster lagde vejen forbi Sommeroasen i løbet af torsdagen.

Det endelige besøgstal på gratis-dagen var ikke redaktionen bekendt ved deadline.

Det er første gang, at Vex Mex, hvor Mette Røy er beskæftiget, lægger vejen forbi Sommeroasen. Foto: Søren E. Alwan

Mette Røy og Carsten Weilguny sælger vegansk, økologisk mad på årets Sommeroase. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce