Der ventes flere hundrede demonstranter i Horsens mandag

OK18-demonstrationerne er skudt op over hele landet i de seneste uger - mandag huser Horsens endnu en af slagsen. Arkivfoto: Mads Dalegaard

Der ventes flere hundrede demonstranter i Horsens mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Rådhustorvet i Horsens kommer mandag eftermiddag til at genlyde af kampråb, når de faglige organisationer i kommunen kalder til OK18-demonstration.

Claus Andersen, som er formand for Danmarks Lærerforening i Horsens, vurderer, at der dukker flere hundrede deltagere op for at støtte demonstrationens parole "Vi står skulder ved skulder".

- Vi forventer, at der kommer en hel del, men jeg tør ikke sætte præcist tal på. Jeg har fået mange tilkendegivelser fra vores egne medlemmer, og jeg tror, at den bevågenhed, der er lige om forhandlingerne nu, vil betyde, at der kommer mange, siger han.

Hvis programplanen, der strækker sig fra kl. 16 til kl. 18, holder, skal en af de markante skikkelser i overenskomstforhandlingerne på talerstolen på Rådhustorvet.

FOA-formand Dennis Kristensen har lovet at komme, og mandag middag havde Claus Andersen ikke fået afbud fra formanden, der ellers har været en travl mand i det politiske brændpunkt ved Forligsinstitutionen i de seneste uger.

Ud over Dennis Kristensen taler Mads Bilstrup, regionsformand for socialrådgiverne, Verner Petersen, næstformand for socialpædagogerne og den lokale LO-formand Hans A. Sørensen.

De kommer til at møde en flok demonstranter, der går i brechen for sagen, men som også ønsker en snarlig løsning på forhandlingerne uden konflikt, vurderer Claus Andersen.

Hovedbudskabet i Horsens vil være, at der er brug for en løsning, alle kan være tilfredse med - både parterne i OK18 og landet som helhed, siger han.

- Ingen tvivl om, at alle gerne snart vil have en afgørelse, for det er virkelig sejpineri og en kamp lige nu. Vi trænger til afklaring i stedet for at rende rundt i et limbo uden helt at vide, hvilken vej det går.

- Tror du på en snarlig løsning?

- Der er stadig nogle ting, der skal løses, men baseret på de seneste ting, vi hører - selv om der er modstridende meldinger - tror jeg på, at forhandlerne kan finde en løsning, lyder det fra lærerformanden inden mandagens demonstration.

Horsens Folkeblad dækker demonstrationen på hsfo.dk og i avisen.

Der ventes flere hundrede demonstranter i Horsens mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce