De er bedste venner og elsker at give glæden ved badminton videre

Jens Kjeldberg og Rasmus Hjerrild bruger hver uge mange timer i Horsens Badminton Klub. Og de elsker det. Både når de selv spiller, når de underviser de yngste spillere, og når de hygger med klubben til fællesspisning. Foto: Morten Pape

De er bedste venner og elsker at give glæden ved badminton videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sport Horsens' legat til unge ledere under 18 år. Den anerkendelse kan Jens Kjeldberg, 13 år, og Rasmus Hjerrild, 14 år, fra Horsens Badminton Klub glæde sig over efter årets uddeling af Horsens Idrætspris.

Horsens: Badminton er det fedeste. I hvert tilfælde for Jens Kjeldberg, 13 år, og Rasmus Hjerrild, 14 år.

De begyndte begge at spille badminton for fire år siden.

- Jens var den første, jeg rigtig snakkede med, og så er vi bare blevet bedste venner, fortæller Rasmus oven på endnu en træningsaften i Horsens Badminton Klub.

Jens nikker. Så enkelt er det.

På et tidspunkt blev de spurgt, om de kunne have lyst til at hjælp med at træne nogle af de yngre spillere. Det ville de rigtig gerne.

- Selvfølgelig, forklarer Rasmus, for vi kan godt lide en udfordring.

Til miniton hjælper forældrene også. Det er fantastisk. Det er hyggeligt og dejligt at se, at børnene har det godt. Jeg glæder mig hver gang.
Rasmus Hjerrild
Horsens Kommunes Idrætspris 2018
I januar blev Horsens Kommunes Idrætspris 2018 uddelt.Uddelingen bød på hædring af idrætsudøvere fra 30 lokale klubber og foreninger, som har vundet et mesterskab. Anerkendelsen gælder alle aldersklasser.

Desuden uddeler lokale virksomheder priser i fem kategorier: Året talent, idrætslederprisen, årets klub/forening, årets idrætsnavn samt et legat til unge ledere under 18 år.

Det er Horsens Kommune og Sport Horsens, der står bag uddeling.

Vi har mødt nogle af årets prismodtagerne.
Jens (t.h.) og Rasmus går på hver sin skole og kendte ikke hinanden, da de begyndte at spille badminton. Jens kom i gang, fordi hans storebror spillede badminton, og han så, hvor sjovt det var. Rasmus fandt i badminton sin egen sport efter at have gået til dans og fodbold ligesom sin storebror. Foto: Morten Pape
Jens (t.h.) og Rasmus går på hver sin skole og kendte ikke hinanden, da de begyndte at spille badminton. Jens kom i gang, fordi hans storebror spillede badminton, og han så, hvor sjovt det var. Rasmus fandt i badminton sin egen sport efter at have gået til dans og fodbold ligesom sin storebror. Foto: Morten Pape

Glæder mig hver gang

De blev koblet på to hold; miniton for de fire-seksårige og et hold for nybegyndere i alderen 7-10 år.

Da holdets træner ved årsskiftet skulle på højskole, var det naturligt at spørge de to hjælpetrænere, om de havde lyst til at stå på egne ben og fortsætte med at træne holdene.

Det blev også til et klart ja.

Efter den første træning, da der også var lidt kriller i maven, for "synes forældrene nu, at vi var gode nok til at træne deres børn, når vi ikke er ældre", er det blevet til endnu en god oplevelse for de to venner. De glæder sig til hver søndag eftermiddag, når de er trænere.

- Til miniton hjælper forældrene også. Det er fantastisk. Det er hyggeligt og dejligt at se, at børnene har det godt. Jeg glæder mig hver gang, siger Rasmus.

Efter en time med de aller yngste gælder det nybegynderholdet, hvor forældrene kun er tilskuere.

De mange timer i badmintonhallen rummer både seriøs træning, hygge og humor. Foto: Morten Pape
De mange timer i badmintonhallen rummer både seriøs træning, hygge og humor. Foto: Morten Pape

Fordele ved at være ung

Jens Kjeldberg og Rasmus Hjerrild forbereder sig inden hver træning. Til miniton bruger de en lærebog fra DGI.

- Til nybegynderholdet bruger vi meget af det, vi selv lavede, da vi var nybegyndere. På den måde er det en fordel, at vi ikke er så gamle.

Her er øvelserne lidt sværere.

Målet er hele tiden at levere en træning, som giver børnene en god oplevelse.

- Det er dejligt at lære ting videre, som man selv kan. Og det er også en god måde at komme væk fra værelset på, siger Jens.

Og når man deler træneropgaven med sin bedste ven, giver det også en tryghed. Skal den ene på ferie, er han helt tryg ved at overlade træningen til den anden.

- Vi ved, vi kan regne med hinanden.

Jens og Ramus begyndte at spille badminton for fire år siden. Sporten, deres venskab, jobbet som træner og fællesskabet i klubben fylder rigtig meget i deres hverdag i dag. Foto: Morten Pape
Jens og Ramus begyndte at spille badminton for fire år siden. Sporten, deres venskab, jobbet som træner og fællesskabet i klubben fylder rigtig meget i deres hverdag i dag. Foto: Morten Pape

Stærkt fællesskab

Trænertjansen giver også lidt lommepenge. Men de gør det ikke for pengenes skyld.

- Det er bare dejligt at give læring og glæden for badminton videre til de yngre generationer. Vi har også været på kurser for at lære, hvordan man lærer fra sig. Vores erfaring som træner kan vi også bruge uden for hallen, siger Rasmus.

Det er også endnu en god grund til at bruge noget tid i hallen, hvor de i forvejen selv træner adskillige timer om ugen.

- Nogle fredage kan man også spise herovre. Det er så hyggeligt. Først træner vi, og så går vi i bad. Bagefter spiser vi god mad sammen, og så går vi ind i hallen og leger og spiller. På den måde er badmintonklubben en meget social klub, fortæller Jens.

Og den glæde og det engagement rakte i år til, at de modtog Sport Horsens' legat til unge ledere under 18 år. De øvrige modtagere var Sarah Munch Jensen fra Stars and Strikes samt Helena Cargnelli og Mie Rasmussen fra FC Horsens.

De er bedste venner og elsker at give glæden ved badminton videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce