De behøver faktisk ikke være døde først

Den lokale kunstner Jacob Rantzau (t.v.) er et af de "hoveder", Lauge Voigt har kastet sig over i den tre år lange proces med at skabe byster af kunstnere. Nogle er nemmere at skabe de støbte portrætter af end andre, forklarer han. Jacob Rantzau var for eksempel meget let. "Bang, bang, bang", så sad den der, husker Lauge Voigt, der dog også må bokse med detaljerne, når ansigter både skal laves, så de ligner og fortæller den historie, han vil have frem. - Det sjove ved ansigter er, at vi alle har to øjne, en næse og en mund. Men ansigter er så forskellige med de her to øjne, næse og mund, og det er så utroligt lidt, der skal til for at ændre et udtryk. Jeg kan stå og betragte et portræt en hel dag for til sidst at opdage, at fejlen er en lille afstand fra næsefløjen til noget andet. Så retter man, og så er den der. Vi snakker milimeter, siger kunstneren. I baggrunden ses hans byste af den fynske multikunstner Steffan Herrik. Foto: Mette Mørk

De behøver faktisk ikke være døde først

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstner hylder nulevende kolleger med byster og en ny udstilling hos Gallery Hjorth.

Horsens: Byster... Det er sådan nogle skulptur-hoveder med skuldre, der hylder store personligheder. Vigtige mennesker. Som regel er de døde, når de får en byste. Men behøver man virkelig været stemplet ind i det hinsides for at blive skulpturelt fejret?

Ikke hvis man spørger kunstneren Lauge Voigt.

Lørdag har han fernisering på sin ny udstilling "Indtryk af udtryk" hos Gallery Hjorth i Grønnegade i Horsens.

Her hylder kunstneren, der kommer fra Langeland, nogle af de kolleger i kunstbranchen, som han respekterer, og på piedestaler i galleriet står nu hoveder af seks af dem, hvis udtryk har gjort indtryk: Maria Torp, Keld Moseholm, lokale Jacob Rantzau, Frodo Mikkelsen, Lars Calmar og Steffan Herrik.

Hvorfor fortjener lige præcis de her mennesker at få en byste?

- Fordi de er dygtige kunstnere, og så er den sådan set ikke længere? De kan alle noget på hver deres måde, og det er folk, jeg synes, er interessante. Som kunstnere og som mennesker. Ellers ville jeg ikke gøre det, siger Lauge Voigt, som i Horsens tidligere blandt andet har gjort sig bemærket med et udspil til en skulptur af bysbarn og eventyrer Vitus Bering i fuld figur - det projekt er stadig i støbeskeen.

De kan alle noget på hver deres måde, og det er folk, jeg synes, er interessante. Som kunstnere og som mennesker. Ellers ville jeg ikke gøre det.
Lauge Voigt, kunstner
Indtryk af udtryk
Gallery Hjorth har fernisering på sin ny udstilling "Indtryk af udtryk" med Lauge Voigt lørdag kl. 11-14.

Udstillingen viser byster af seks nulevende kunstnere, hvis arbejde har sat sig spor i Lauge Voigt.

De portrætterede er:
  • Maria Torp
  • Jacob Rantzau
  • Lars Calmar
  • Frode Mikkelsen
  • Steffan Herrik
  • Keld Moseholm
Lauge Voigt arbejder med forskellige materialer i sine byster: blandt andet akrylgips, cold cast og bronze. Her ses Keld Moseholm (forrest), Maria Torp, og Frodo Mikkelsen i baggrunden. Lauge Voigt har mødt flere af sine motiver gennem et kunststøberi i Svendborg, hvor han på den tekniske side har hjulpet kolleger med at lave nogle af deres værker. Foto: Mette Mørk
Lauge Voigt arbejder med forskellige materialer i sine byster: blandt andet akrylgips, cold cast og bronze. Her ses Keld Moseholm (forrest), Maria Torp, og Frodo Mikkelsen i baggrunden. Lauge Voigt har mødt flere af sine motiver gennem et kunststøberi i Svendborg, hvor han på den tekniske side har hjulpet kolleger med at lave nogle af deres værker. Foto: Mette Mørk

Frie hænder

Han har arbejdet som kunstner i de senere år, men har en fortid i filmverdenen som sminkør og makeup-effekt-mand. Cv'et tæller job på både store danske og internationale produktioner, "WW Z" med Brad Pitt og "Harry Potter" for at nævne et par.

I modsætning til filmene, hvor forfængelige skuespillere gerne beder om ekstra øjenskygge eller et rynkefiks, har Lauge Voigt haft helt frie hænder med bysterne.

Har du følt dig presset af forventninger til, hvordan resultatet skulle blive?

- Nej, jeg har i hvert fald ikke fået negative reaktioner på det, og det har slet ikke strejfet mig, at der skulle være pres på mig i forhold til dem, jeg portrætterer. Fordi det er kunstnere, forstår de godt, at man arbejder, som man gør, og ikke nødvendigvis skal stå til regnskab, uanset hvad man laver. Det er ens egne valg, og det her er mit billede af dem. Det havde måske været anderledes, hvis det var borgmesteren i Horsens eller Allan, siger han med et grin og peger på gallerist Allan Hjorth, som han har arbejdet sammen med i flere år.

Lauge Voigt har spurgt flere kunstnere end de medvirkende, om han måtte lave byster af dem. - Jeg vil tro, at jeg har fået lige så mange nej'er, som jeg har fået ja'er, siger han og peger på en forståelig forfængelighed som mulig årsag til, at nogle ikke har lyst til at se sig selv portrætteret. Forfængeligheds-spørgsmålet er også interessant set i forhold til, at det ofte er de døde, man laver byster af, mener han. - De bliver jo ikke spurgt, hvad de synes. Der gør man det bare, konstaterer han. En af dem, der har sagt ja, er keramikeren Lars Calmar, hvis byste ses her. Foto: Mette Mørk
Lauge Voigt har spurgt flere kunstnere end de medvirkende, om han måtte lave byster af dem. - Jeg vil tro, at jeg har fået lige så mange nej'er, som jeg har fået ja'er, siger han og peger på en forståelig forfængelighed som mulig årsag til, at nogle ikke har lyst til at se sig selv portrætteret. Forfængeligheds-spørgsmålet er også interessant set i forhold til, at det ofte er de døde, man laver byster af, mener han. - De bliver jo ikke spurgt, hvad de synes. Der gør man det bare, konstaterer han. En af dem, der har sagt ja, er keramikeren Lars Calmar, hvis byste ses her. Foto: Mette Mørk

Kunstnere levede sammen

Ud over at fejre nogle af sine kolleger er ideen bag projektet, som han begyndte for tre år siden, at udstille en social side af kunstnerlivet, som i hans optik er ved at tone ud.

- Før i tiden var der mange kunstnere, som levede sammen og delte værksteder, og så portrætterede de hinanden undervejs. Dét, synes jeg egentlig, var meget sjovt; det her med, at en kunstner dokumenterer en anden kunstner. Det kunne være sjovt at bringe op igen, forklarer han om arbejdet med udstillingen, som han kalder en foreløbig kulmination på et on/off-forløb, der er foregået ved siden af de andre kunst-projekter, han har gang i.

Den lokale kunstner Jacob Rantzau (t.v.) er et af de
Den lokale kunstner Jacob Rantzau (t.v.) er et af de "hoveder", Lauge Voigt har kastet sig over i den tre år lange proces med at skabe byster af kunstnere. Nogle er nemmere at skabe de støbte portrætter af end andre, forklarer han. Jacob Rantzau var for eksempel meget let. "Bang, bang, bang", så sad den der, husker Lauge Voigt, der dog også må bokse med detaljerne,. når ansigter både skal laves, så de ligner og fortæller den historie, han vil have frem. - Det sjove ved ansigter er, at vi alle har to øjne, en næse og en mund. Men ansigter er så forskellige med de her to øjne, næse og mund, og det er så utroligt lidt, der skal til for at ændre et udtryk. Jeg kan stå og betragte et portræt en hel dag for til sidst at opdage, at fejlen er en lille afstand fra næsefløjen til noget andet. Så retter man, og så er den der. Vi snakker milimeter, siger kunstneren. I baggrunden ses hans byste af den fynske multikunstner Steffan Herrik. Foto: Mette Mørk

De behøver faktisk ikke være døde først

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce