Dansk Folkeparti: Flygtninge skal også vise 10-årige børneattester

Louise Lange fra Dansk Folkeparti havde håbet på at få strammet reglerne omkring børneattester i kommunen. Men forslaget blev nedstemt i børne- og uddannelsesudvalget. Arkivfoto: Lars Juul

Dansk Folkeparti: Flygtninge skal også vise 10-årige børneattester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På en orienteringssag i børne- og uddannelsesudvalget om de såkaldte børneattester fremsatte udvalgsmedlem Louise Lange (DF) forslag om, at kravet om at kunne fremvise en ren børneattest mindst 10 år tilbage i tiden skal gælde alle, men det forslag blev afvist.

Horsens: Byrådsmedlem Louise Lange (DF) fremsatte i sidste uge et ændringsforslag til dagsordenen i børne- og uddannelsesudvalget om at nægte personer, der ikke kan fremvise en ren børneattest, som er mindst 10 år gammel, at arbejde med børn. Forslaget blev dog pure afvist på udvalgsmødet, og formand for børne- og Uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S) mener, at de regler, som er gældende i dag, er tilstrækkelige.

- Det handler om tillid til mennesker, blandt andet dem, der kommer som flygtninge. De har ikke mulighed for at have en 10 år gammel erklæring, men derfor kan de stadig være totalt velegnede, og det giver mulighed for, at nogen, som ikke har mulighed for at have en 10-årig attest, kommer ind på arbejdsmarkedet, siger Lone Ørsted, men Louise Lange er langt fra enig i, at det er en god idé.

- Der er ikke tale om mistillid, det handler om børnene og en sikkerhed for, hvem, vi vil have, skal være sammen med vores børn, understreger hun.

Børneattest
En børneattest er en straffeattest, som indeholder oplysninger om visse seksualforbrydelser begået mod børn under 15 år, udbredelse eller besiddelse af børnepornografi, samt visse overtrædelser af terrorlovgivningen. Som privatperson kan du ikke bestille en børneattest på dig selv.Myndigheder, institutioner, foreninger mv. skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn. Børneattesten adskiller sig bl.a. fra en traditionel straffeattest ved, at oplysningerne på en børneattest ofte fremgår i længere tid. Hvor længe, oplysningerne fremgår, afhænger af den begåede lovovertrædelse og straffen herfor. Oplysningerne om en begået lovovertrædelse vil fremgår af børneattesten i mindst 10 år regnet fra f.eks. dommen, løsladelsen eller bødens betaling.

Kilde: Østjyllands Politi og Kulturministeriet

Alle, der kan, skal vise ren 10-årig attest

Ifølge den nuværende lovgivning fra 2005 skal alle medarbejdere i blandt andet institutioner og foreninger, som arbejder med børn, kunne fremvise en ren børneattest, som gælder mindst 10 år tilbage i tiden. Men for f.eks. flygtninge eller unge er dette ikke altid muligt, og i de tilfælde anbefaler Kommunernes Landsforening (KL) til gengæld, at pågældende medarbejder eller frivillige så ikke er alene med børnene. Og den foranstaltning er Lone Ørsted fuldt ud tilfreds med.

- Vi skal sikre, at de pågældende medarbejdere ikke er alene med børnene, og det har jeg tillid til, at det kan man godt håndtere. Den måde, vi i kommunen håndterer det på i forhold til KL, er rigtig fin, siger hun.

Men lige netop opsynet med den pågældende medarbejder, som ikke har en 10 år gammel ren børneattest, har Louise Lange ikke megen tillid til.

- Nej jeg tror ikke på i en hektisk hverdag, at man kan efterleve det og leve op til, at de her mennesker, der bliver ansat, ikke er alene med børnene. Institutionsbranchen er en branche, hvor der er pres på. Det kan være sygemeldinger eller tandlægebesøg, og jeg tror ikke på, man kan få en hverdag til at fungere, hvor nogen ikke må være alene med de her børn. Der er altid de tidlige og sene timer, hvor der ikke er fuld bemanding på, så kan personalet ikke engang gå på toilettet. Det er svært at kontrollere, understreger hun.

Vil ikke ekskludere

Men hos Lone Ørsted er der ikke samme bekymring. Hun har fuld tillid til kommunens procedurer, og derudover påpeger hun, at det er vigtigt ikke at ekskludere en hel gruppe fra arbejdsmarkedet.

- Vi har den gardering, som er nødvendig, og de skal selvfølgelig ikke være alene med børnene, men med forslaget så skaber vi mistillid til en bestemt gruppe, som sagtens kan bidrage til samfundet, understreger hun.

Ifølge Louise Lange er den gruppe, som ekskluderes fra arbejdsmarkedet dog så lille, at problemet reelt set ikke ret stort.

- Der er nogen flygtninge, som ikke vil kunne søge de her jobs, men jeg synes stadig, det er børnene, det handler om, og jeg tror ikke, at gruppen er særlig stor. Den største gruppe udlændinge er fra Rumænien og Polen, og der kan vi gå til hjemlandet og få attesten, siger hun og understreger desuden, at den manglende krav om attest faktisk også forfordeler danskere frem for flygtninge.

- Har du boet i Danmark i 10 år, skal du fremvise ren attest, kommer du fra udlandet så omgås de danske regler faktisk, og så er de flygtninge bedre stillet end de mennesker, der har været i Danmark i 10 år, lyder det.

Lederne er gearet til opgaven

Foruden at stille flytningene bedre end danskerne, mener Louise Lange også, at der er store udfordringer i, at det er op til den enkelte institutionsleder at afgøre, om de ansatte uden 10-årige børneattester rent faktisk har rent mel i posen.

- Der vil være nogle enkelte, der falder igennem, når den daglige leder skal vurdere de her menneskers fortid, for hvilken kompetencer har lederne til at kunne gennemskue, om personerne har en pædofil fortid? Det vil jeg gerne have kigget nærmere på, og jeg synes ikke, at en almindelig lederuddannelse er tilstrækkelig.

Efter forslaget blev afvist i Børne- og uddannelsesudvalget, bad Louise Lange blandt andet bedt om en redegørelse for, hvilke stramninger der er mulige i forhold til loven.

- Jeg er blevet orienteret om, at kommunen kan ikke forlange at se en 10-årig børneattest, med mindre personen har været i landet i mindst 10 år. Jeg kan altså ikke ændre på det lokalt i kommunen, men det er noget, folk skal være bevidste omkring. Nu har jeg snakket med byrådsmedlem Claus Kvist Hansen (DF), som også sidder i Folketinget, og han vil forhøre sig omkring, hvad der er sket på området, siden Dansk Folkeparti tilbage i 2016 stillede spørgsmål til ministeren om lige præcis den 10-årige børneattest.

Dansk Folkeparti: Flygtninge skal også vise 10-årige børneattester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce