Cykelhandler er blevet pakket ind i hegn og ramt af rygter: Vi er her endnu

- Vi er her endnu, lyder det fra Horsens Cyklers ejer Kai Verner Andersen, hvis butik er blevet lukket godt og grundigt inde af byggeriet på Kvickly-grunden. Foto: Morten Pape

Cykelhandler er blevet pakket ind i hegn og ramt af rygter: Vi er her endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kai Verner Andersen driver Horsens Cykler på Sønderbrogade, og han er ærgerlig over de rygter, der tilsyneladende går om hans butik i byen.

Horsens: - Et kærligt men nødvendigt opråb om hjælp. Vi er desværre blevet gjort opmærksomme på, at der går et rygte, som lyder på, at Horsens Cykler er lukket. Det er vi ikke!! Vi lever i bedste velgående, desværre bare godt gemt bag byggepladsen ved det gamle Kvickly....

Sådan lyder en besked, som cykelforretningen Horsens Cykler lagde på sin Facebook-side i sidste uge.

Og der er en ret alvorlig grund til, at forretningen har set sig nødsaget til at komme med et nødråb.

- Vi kan simpelthen mærke, at antallet af kunder er gået ned. Og forleden dag kom der så en kunde og fortalte, at han havde hørt, vi var gået konkurs. Det gjorde mig ked af det, siger Kai Verner Andersen, der igennem snart mange år har drevet cykelforretning på Sønderbrogade 29.

Vores tidligere nabo Red Office er brækket ned, og rundt om os er en åben byggeplads. Jeg kan sådan set godt forstå, at nogen kan blive i tvivl om, om vi også er væk.
Kai Verner Andersen, Horsens Cykler
Kai Verner Andersens cykelforretning Horsens Cykler ligger som en nærmest ensom ø ved Casas omfattende byggeri på Kvickly-grunden. Cykelhandleren er ærgerlig over, at flere af hans kunder tror, hans butik er lukket. Foto: Morten Pape
Kai Verner Andersens cykelforretning Horsens Cykler ligger som en nærmest ensom ø ved Casas omfattende byggeri på Kvickly-grunden. Cykelhandleren er ærgerlig over, at flere af hans kunder tror, hans butik er lukket. Foto: Morten Pape

Omgivet af byggeplads

Cykelforretningen har igennem de seneste måneder været gemt bag et omkring 2,5 meter højt plankeværk, som skærmer mod byggepladsen, hvor Casa i øjeblikket er ved at omdanne den tidligere Kvickly-grund til et nyt byområde med plads til både boliger og butikker. I den forbindelse er masser af bygninger blevet revet ned.

Og det har efterladt cykelhandleren lidt alene.

- Vores tidligere nabo Red Office er brækket ned, og rundt om os er en åben byggeplads. Jeg kan sådan set godt forstå, at nogen kan blive i tvivl om, om vi også er væk, siger Kai Verner Andersen, der også fortæller, at han er blevet gjort bekendt med mange forskellige rygter om butikkens skæbne.

- Jeg har både hørt, at vi er lukket, flyttet, brækket ned og altså gået konkurs. Det lokker ikke lige frem nye kunder til, siger han, og tilføjer:

- Heldigvis har vi en gammel skare af kunder, som kommer uanset hvad. Men det går mig på, at folk - og gamle samarbejdspartnere - tror, at vi er væk.

Hegnet rykker tættere på

Hos Casa A/S erkender kommunikationschef Mette Jørvad, at naboer til byggepladser kan blive ramt, når Casa rykker ind for at bygge om midt i byen.

- Der er udfordringer for både butikker og beboere i de områder, hvor vi bygger, når det hele bliver lagt om og spærret af. Men vi forsøger at have en god dialog med vores naboer. Det er vigtigt for os, at ingen bliver sure på os. Vi vil ikke genere nogen, understreger hun.

Mette Jørvad forklarer, at Casa gør meget ud af at gå rundt til de butikker, der bliver berørt af byggerierne.

- Og så holder vi Åben Byggeplads-arrangementer og laver kiggehuller i vores hegn for, at naboer kan kigge ind og se, hvad der sker bag afspærringerne. Det giver tit mere forståelse for det, vi laver, siger hun.

Mette Jørvad kan ikke love Kai Verner Andersen, at der er udsigt til, at hegnet ved hans forretning bliver pillet ned foreløbig. Der går formentlig omkring to år, før byggeriet på stedet er færdigt. Og det er ikke det eneste nedslående for cykelhandleren.

- Faktisk har vores projektchef netop været forbi cykelforretningen for at tale med Kai Verner om, at vi gerne vil rykke hegnet endnu tættere på hans butik og inddrage nogle af hans p-pladser. Til gengæld har vi lovet at hjælpe ham med at sætte et skilt op på hegnet ud mod Sønderbrogade, der gør, at det bliver nemmere for hans kunder at finde vej til hans butik, og det håber vi, kan hjælpe ham, siger Mette Jørvad.

Cykelhandler er blevet pakket ind i hegn og ramt af rygter: Vi er her endnu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce