Casa Arena bliver røgfrit fra 14. juli

Når AC Horsens tager hul på sæsonen 14. juli, bliver det med røgfri tribuner. Den lokale superligaklub følger trop med de øvrige i ligaen og indfører røgfri tribuner. Der bliver dog lavet rygezoner under tribunerne, oplyser klubben i en pressemeddelelse. Arkivfoto

Casa Arena bliver røgfrit fra 14. juli

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forum Horsens og AC Horsens har i fællesskab besluttet at indføre et rygeforbud på alle tribuner, når sæsonen starter. Forbuddet får en blandet modtagelse på Facebook.

Horsens: Fodboldglade rygere kan ikke længere tænde sig en smøg til fodboldkampen på Casa Arena i Horsens.

Forum Horsens og AC Horsens har i fællesskab besluttet sig for at indføre rygeforbud på tribunerne på Casa Arena fra den kommende sæson.

Forbuddet træder i kraft 14. juli, når FC Nordsjælland gæster Casa Arena, oplyser AC Horsens i en pressemeddelelse.

Dermed følger den lokale fodboldklub trop med en lang række andre fodboldklubber, der også har indført rygeforbud.

Men det betyder ikke, at rygerne helt må undvære cigaretterne under en kamp. Der bliver oprettet rygezoner på udvalgte steder under tribunerne, fremgår det af pressemeddelelsen.

Følger trop med de andre stadions

- Vi gør det bestemt ikke for at gøre livet mere besværligt for rygerne, men for at tage hensyn til de tilskuere, der ikke ryger. Det er ingen hemmelighed, at vi har fået en del henvendelser fra børnefamilier, der har efterspurgt et røgfrit stadion, fortæller AC Horsens' direktør Kristian Nielsen.

- Vi var det sidste superliga-stadion, hvor du stadig måtte ryge på lægterne. Nu har vi valgt at sige, at vi følger trop med de andre, siger Kristian Nielsen til Horsens Folkeblad.

Blandet modtagelse

AC Horsens lagde nyheden om rygeforbuddet på sin Facebook-side onsdag formiddag, og modtagelsen blandt fansene er blandet.

Mange jubler over udsigten til røgfri fodboldkampe, men der er også en hel del kritikere.

- Godt, jeg ikke nåede at købe sæsonkort. Det var så den epoke i livet, fremover må man jo se det i tv, men fint nok. Også meget billigere med nogle høker-pilsnere, lyder det eksempelvis fra en fan.

- Det næste bliver bajerne, der ryger en tur. Imponerende Horsens, mener en anden.

Reaktionerne kommer ikke bag på Kristian Nielsen.

- Vi vidste godt, at der ville komme reaktioner. Men vi prøver at imødekomme rygerne, ved at vi har områder, hvor de kan få lov til at nyde noget tobak, men ikke generer nogen ud over andre rygere, siger AC Horsens-direktøren.

Casa Arena bliver røgfrit fra 14. juli

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce