Café-ejer: Her skal vi have Horsens' første Michelin-restaurant

Martin Egholm er bekymret for udviklingen i den centrale bymidte, hvor små cafeer og specialbutikker kæmper med omsætningen, og hvor landsdækkende kæder derfor i stigende grad tager over. Foto: Morten Pape

Café-ejer: Her skal vi have Horsens' første Michelin-restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

28-årige Martin Egholm hylder samtalen med udgangspunkt i sin café La Vie i Thonbogade. Han ser gerne en folkelig debat om, hvem vi er i Horsens, og hvad der gør os til noget særligt.

Horsens: Martin Egholm snakker meget og passioneret, så croissanterne, der er bestilt af et par ved et af bordene, får lidt for meget farve.

Han undskylder med et afvæbnende smil over for gæsterne, men i virkeligheden er det nok bare sådan, det er på La Vie.

Det er vigtigere, at samtalen flyder frit og uforstyrret, end at bagværket får den helt rigtige kulør.

Cafeen i Thonbogade, som 28-årige Martin Egholm har drevet i knap to år, er blot på små 35 kvm, men visionerne er store.

Martin Egholm ser sin café som et sted med højt til loftet, hvor gæsterne, hvis de vel at mærke har lyst til det, gerne samtaler henover bordene. Om det, der optager dem.

- Det går helt godt. Jeg kan mærke, at mange borgere ligesom jeg selv mærker, at vi har brug for at tale med hinanden, konstaterer han.

Publikum er helt "almindelige" cafe-gæster, og så er der dem, man vel godt kan kalde byens intellektuelle, arkitekter, kunstnere med mere, der over en kop kaffe eller et glas rødvin vender Horsens og verden med dæmpet moderne jazz i ørerne. De, der tænker lidt anderledes end de fleste, har fundet et fast mødested, et fristed, på La Vie.

Martin Egholm deltager meget gerne selv i diskussionerne, og cafeen er så lille, at han kan være med fra sin plads bag disken.

Det går helt godt. Jeg kan mærke, at mange borgere ligesom jeg selv mærker, at vi har brug for at tale med hinanden.
Martin Egholm, indehaver, La Vie
Fakta
Martin Egholm er 28 år. Han voksede op i Østbyen og Serridslev og gik i skole på Hulvej Skole, Langmarkskolen og Stensballeskolen.

Efter folkeskolen blaffede han rundt i Europa og boede en overgang i Israel. Herefter vendte han hjem til Horsens og tog en HHX i afsætning og virksomhedsøkonomi på Learnmark.

I 2014 flyttede han og hustruen til København, hvor han efter en periode som sælger blev ansat som hos Kalles Kaffe, der kører mobile kaffevogne i København. Det var her, den store passion for kaffe blev grundlagt.

Nytårsaften 2016/2017 vendte parret hjem til Horsens, hvor de flyttede ind i deres gamle lejlighed på Sundvej. 1. juni 2017 åbnede Martin Egholm cafeen La Vie i Thonbogade.

Kultur skaber liv

Den selvudnævnte æstetiker, der har en særlig passion for kaffe og jazz, hylder bymiljøer, der emmer af kultur og skaber liv for mennesker. Dem er der for få af i Horsens, og den nuværende udvikling går i den forkerte retning, mener han.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi i højere grad dyrker diversiteten, det nære, det autentiske. Vi er i fuld gang med at transformere byen, så hvorfor ikke tage udgangspunkt i det, spørger han.

Martin Egholm er oprigtigt bekymret for udviklingen i den centrale bymidte, hvor de små cafeer og specialbutikker, der skiller sig ud fra mængden, kæmper med omsætningen, og hvor landsdækkende kæder derfor i stigende grad tager over. Hvor Søndergade tømmes for liv, når butikkerne lukker kl. 17.30.

- Jeg har egentlig ikke lyst til at være sådan en, der bare brokker mig over udviklingen, men jeg kunne godt tænke mig, at vi turde spørge os selv, hvem vi gerne vil være i Horsens. Hvad er det, der gør Horsens til noget særligt? En af mine drømme er, at Horsens får sin første Michelin-restaurant på toppen af Hornsyld Købmandsgaard på havnen. Det ville da være fedt, konstaterer han med et smil.

- Måske passer mine tanker ikke til Horsens. Måske synes flertallet bare, at alt går i den rigtige retning, men jeg oplever faktisk, at der blandt gæsterne på La Vie er mange, der ligesom jeg mener, at der også kunne være en anden vej, siger han.

Café-ejer: Her skal vi have Horsens' første Michelin-restaurant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce