Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Byrådsmedlem fik kastet sten igennem rude, mens han var i tv for at fortælle om chikane

Byrådsmedlem Torben Engholm (S) har i løbet af de seneste op mod otte år gentagne gange været udsat for chikane i form af balrede ruder og punkterede bildæk. - Jeg havde egentlig tænkt, det skulle ties ihjel, men nu kunne jeg ikke holde mund længere, siger han. Arkivfoto

Byrådsmedlem fik kastet sten igennem rude, mens han var i tv for at fortælle om chikane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torben Engholm (S) er blevet chikaneret med opskårne dæk og balrede ruder gennem syv til otte år. Han siger selv, at han ikke ved, hvem der chikanerer ham.

Tvingstrup: Opskårne dæk, ridser i bilen og smadrede ruder. Det har med jævne mellemrum været virkeligheden for det socialdemokratiske byrådsmedlem i Horsens Torben Engholm.

- Jeg har båret på den her hemmelighed i syv til otte år. Jeg har løbende meldt det til politiet, men har ikke tænkt, at der var grund til at indvie offentligheden i det. Men på et tidspunkt får man bare nok. Det her handler ikke om, at jeg skal have medlidenhed. Det handler om, at jeg eddersparkeme er så gal, siger Torben Engholm, der onsdag har været i flere landsdækkende medier for at fortælle om, at han gennem flere år har følt sig chikaneret.

Senest blev der onsdag formiddag kastet en sten gennem soveværelsesvinduet i Torben Engholms bolig på Bøgevænget i Tvingstrup, mens han var i Aarhus for i tv at fortælle om chikanen.

- Det er ubehageligt, at nogen har styr på, hvor jeg er. Det er kraftedeme så kujonagtigt, at man bare gemmer sig på den måde, siger Torben Engholm, der har siddet i byrådet i Horsens i flere perioder siden 2005.

Borgmester: Jeg tager den dybeste afstand fra alle former for chikane
Det er ubehageligt, at nogen har styr på, hvor jeg er. Det er kraftedeme så kujonagtigt, at man bare gemmer sig på den måde.
Torben Engholm

Har ondt af børnene

Chikanen begyndte, da Torben Engholm for ca. otte år siden flyttede til Tvingstrup.

Allerede en af de første dage i byen blev dækkene på hans bil punkteret.

- Jeg tænkte, at det var et hændeligt uheld, så jeg meldte det ikke til politiet. Men da det fortsatte med jævne mellemrum, blev jeg mere opmærksom på, at det måske kunne skyldes noget andet, siger Torben Engholm, der første gang meldte chikanen til politiet, da nogen havde kastet en sten gennem en rude hos ham for ca. fire år siden.

- jeg kan klare rigtig meget. Men det gør mig meget ondt, og jeg bliver vred over, at mine børn skal udsættes for det her, siger Torben Engholm.

Han vurderer, at han gennem årene har måttet skifte fire ruder og mindst tyve bildæk pga. chikanen.

- Min boligforening har valgt at sætte overvågning op på min bopæl, men det betød bare, at hærværket rykkede med mig ind til Horsens. Når jeg f.eks. var til byrådsmøde, blev min bil ridset eller punkteret, fortæller han.

Torben Engholm fortæller, at han har ønsket at holde chikanen hemmelig, selvom den er blevet meldt systematisk til politiet.

- Jeg tænkte, at den slags skal ties ihjel. Men da jeg for nylig modtog et spørgeskema fra Altinget.dk om chikane og trusler mod folkevalgte, blev jeg alligevel trigget til at svare, og så kører mediemøllen jo, konstaterer Torben Engholm, der afviser, at han fortæller det for, at horsensianerne skal få ondt af ham.

- Jeg ville langt hellere tale med avisen om noget politisk end om det her, siger han.

- Man må hellere råbe af mig

Torben Engholm siger selv, at han ikke ved, hvad chikanen er udløst af.

Han mener ikke selv, han har nogle kontroversielle sager som byrådsmedlem, eller at han har fjender.

- Selvfølgelig har jeg gransket min hjerne for at finde ud af, hvad det handler om. Og jeg har haft mistanker, men ikke noget, som er så konkret, at det skal deles med andre end politiet, siger han.

- Jeg ville ønske, at vedkommende ville henvende sig mere direkte til mig. Man må meget hellere råbe ad mig på Søndergade, selvom det også ville være ubehageligt. Men det her med at opsøge mit hjem og min bil uden at give sig til kende er simpelthen så fejt og kujonagtigt. Det er så ukonkret, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det, siger han, der føler sig afmægtig.

- Det suger energi ud af mig. Jeg er ikke bange, men jeg bliver træt. Men jeg kunne ikke drømme om at trække mig som byrådskanddiat, fordi der går kujoner rundt og vil mig noget ondt.