Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bygherre får dispensation: Nu må der bygges nye boliger i Stensballe

Grunden på Bygaden er ryddet, og bygherren kan nu gå i gang med byggeriet af 16 boliger. Foto: Morten Pape

Bygherre får dispensation: Nu må der bygges nye boliger i Stensballe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk debat har forsinket processen, men nu har kommunen sagt ja til, at Horsens Boligbyg må overskride byggeprocenten med 3,9 procentpoint på et byggeri af 16 boliger på Bygaden.

Horsens: Horsens Boligbyg kan nu gå i gang med byggeriet af 16 boliger på matriklen Bygaden 10 i Stensballe. Kommunens embedsmænd har givet bygherren lov til at overskride byggeprocenten i den gældende lokalplan.

I lokalplanen for området gives der lov til at bebygge grunde med 25 pct., men Horsens Boligbyg ønsker at hæve tallet til 28,9, og det har bygherren nu altså fået lov til.

- Det er vores vurdering, at en bebyggelsesprocent på 28,9 pct. ikke er i strid med intentionerne i lokalplanen, siger Charlotte Lindeskov, sagsbehandler i kommunens byggesagsafdeling.

Sagen har haft usædvanlig stor politisk bevågenhed, efter at Venstres gruppeformand, Martin Ravn (V), først i plan- og miljøudvalget og senest på byrådsmødet i april argumenterede for, at sagen ekstraordinært skulle tages ud af forvaltningens hænder og behandles politisk.

- Vi står med en sag, hvor mange naboer og grundejerforeningen er imod en dispensation, og jeg kan ikke se, hvorfor bygherren ikke skal rette sig efter den gældende lokalplan. Han har jo hele tiden vidst, at lokalplanen eksisterede, sagde Martin Ravn til Folkebladet midt i april.

Et flertal i byrådet afviste dog Ravns ønske og fastholdt, at dispensationssager som den aktuelle skal behandles administrativt.

Det er vores vurdering, at en bebyggelsesprocent på 28,9 pct. ikke er i strid med intentionerne i lokalplanen.
Charlotte Lindeskov, sagsbehandler i kommunens byggesagsafdeling

Grænse ville være 40 pct. i dag

Det var ventet, at forvaltningen ville imødekomme bygherrens ansøgning.

I et notat til politikerne forud for byrådsmødet skriver afdelingschef Charlotte Sindahl Pasgaard, at "på baggrund af ovenstående er det administrationens indstilling, at der meddeles dispensation til det ansøgte."

Forvaltningen forklarede indstillingen med, at bebyggelsesprocenten i lokalplanen på Bygaden, der blev vedtaget i 1993, er fastsat efter et bygningsreglement, der ikke længere gælder.

"Hvis der blev lavet en ny lokalplan i dag, ville kravet til bebyggelsesprocenten i lokalplanen således som udgangspunkt blive fastsat til 40 pct. for tæt-lav boligbebyggelse", står der i notatet.

Der er mulighed for at klage over afgørelsen i fire uger fra 1. maj.

Bygherre får dispensation: Nu må der bygges nye boliger i Stensballe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.