Bybusser får nye ruter fra på tirsdag - skal køre hen over Rådhustorvet

Rådhustorvet er ved at blive gjort klar til at blive gennemkørselsvej for bybusser. Foto: Morten Pape

Bybusser får nye ruter fra på tirsdag - skal køre hen over Rådhustorvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ruterne passerer over Rådhustorvet fra henholdsvis 3. og 23. april og frem til og med 27. juni på grund af arbejdet på Niels Gyldings Gade og Ove Jensens Allé.

Horsens: Når arbejdet med den store omlægning af Niels Gyldings Gade og Ove Jensens Allé begynder på tirsdag, får det konsekvenser for den kollektive bustrafik frem til sommerferien.

De busser, der normalt passerer igennem parkeringspladsen bag rådhuset, kommer fremover til at krydse direkte over Rådhustorvet, og stoppestedet rådhuset/Ove Jensens Allé nedlægges midlertidigt.

Det drejer sig om linjerne 3 (Stensballe) og 306 (Odder) startende fra tirsdag morgen, mens yderligere to ruter, 5'eren (Krokusvej) og 2'eren (Bakkesvinget), omlægges fra 23. april. Alle fire linjer kører normalt igen fra 27. juni, hvis alt går som planlagt med vejarbejdet.

- Nogle kommer til at få lidt længere rejsetid, mens andre får kortere. Jeg er sikker på, at det ikke er ændringer, der i sidste ende får den store betydning rent tidsmæssigt, siger Allan Lyng Hansen, der er leder af trafikafdelingen ved Horsens Kommune.

På Rådhustorvet er der allerede gjort klar til busserne, da gule streger viser, hvor de skal køre. Der vil desuden blive etableret en række sikkerhedsforanstaltninger, som skal gøre det klart for fodgængere og cyklister, at her nu også kører bybusser. Bl.a. vil der blive sat midlertidigt hegn op ved nogle af hjørnerne, så man ikke risikerer at bevæge sig ud i bussens kørebane, hvis man kommer i høj hastighed.

Alle aktuelle ændringer kan ses på Midttrafiks hjemmeside og på rejseplanen.dk.

Nye skilte, der viser, at buserne må passere Rådhustorvet, er allerede sat op. Foto: Morten Pape
Nye skilte, der viser, at buserne må passere Rådhustorvet, er allerede sat op. Foto: Morten Pape
De midlertidige, gule streger skærer sig bl.a. igennem dette 3d-kunstværk af Vitus Bering på fliserne ved indkørslen fra Åboulevarden til Rådhustorvet. Det er lavet af de tyske kunstnere Marion Ruthardt og Gregor Wosik i juni 2016. Foto: Morten Pape

Stoppestedet Rådhuset / Ove Jensens Allé er nedlagt midlertidigt, mens busserne krydser over Rådhustorvet istedet for gennem rådhusparkens p-areal. Foto: Morten Pape

Annonce
Annonce
Annonce