Butikker vil ikke overses - derfor går de sammen om julearrangement

For første gang holder butikkerne ved Posthuscentret julearrangement med dans om juletræ, godt til ganen og besøg af julemanden. Her er det fra venstre Hugo Vinther fra Butik Hugo, Camilla Kjeldgaard Pedersen fra Frisør Morgenhår, Mette Christensen fra Frelsens Hær Genbrug og Preben Knoth fra Horsens Fællesantenne-Forening/Stofa. Foto: Line Kyed

Butikker vil ikke overses - derfor går de sammen om julearrangement

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag eftermiddag 27. november holder de handlende i Posthuscentret for første gang deres eget julearrangement med julemand, juletræ og godter til de fremmødte. Det sker som led i et forsøg på at gøre mere opmærksom på deres forretninger i centerområdet.

Horsens: Tirsdag eftermiddag 27. november er der lagt op til julestemning og -hygge ved Posthuscentret.

Her har stedets butikker, Frisør Morgenhår, Frelsens Hær Genbrug og livsstilsforretningen Hugo samt Horsens Fællesantenne-Forening/Stofa, til lejligheden opstillet et stort juletræ, som julemanden kommer og tænder.

- Der vil være godteposer til de fremmødte børn, musik og julesang om træet, når det tændes, mens også lucia-piger vil sprede julestemning, forklarer butiks-teamet i Posthuscentret.

Så målet er nu at få flest mulige gjort opmærksomme på, at man kan slå vejen inden om Posthuscentrets forretninger, inden man bevæger sig videre ned i byen.
Hugo Vinther, butik Hugo
Juletræet bliver opstillet midt på centerpladsen, hvor de handlende her står opstillet. Meningen er at sprede julehyygge og gøre byens borgere ekstra opmærksomme på Posthuscentrets butikker. Foto: Line Kyed
Juletræet bliver opstillet midt på centerpladsen, hvor de handlende her står opstillet. Meningen er at sprede julehyygge og gøre byens borgere ekstra opmærksomme på Posthuscentrets butikker. Foto: Line Kyed

Vil skabe opmærksomhed

Men der ligger også andet bag arrangementet, forklarer Camilla Kjeldgaard Pedersen fra Frisør Morgenhår.

- Vi ønsker at gøre opmærksom på Posthuscentret, og at vi som butikker har noget godt hver især at byde på - hele året rundt. Vi butikker udgør tilsammen et lille velfungerende team, og med julearrangementet håber vi, at endnu flere får øjnene op for vores butikker her i center-smøgen, siger hun.

Hos blomsterforretningen Hugo oplever indehavere Lone og Hugo Vinther, at der dagligt kommer nye kunder ind - tilflyttere til byen. Og, forklarer de, så skaber det forventning og glæde.

- Der sker så utroligt meget heromkring med spændende nybyggerier. Og hver eneste dag kommer der kunder herind, der lige er flyttet til Horsens. Det glæder og skaber perspektiv for os som forretning, for de er alle sammen potentielle kunder.

- Så målet er nu at få flest mulige gjort opmærksomme på, at man kan slå vejen inden om Posthuscentrets forretninger, inden man bevæger sig videre ned i byen, siger Hugo Vinther.

Håber på mange

Stedets julearrangement går i gang kl. 16.30 og slutter en time senere, kl. 17.30.

- Vi håber da, rigtigt mange har lyst til at komme forbi til julehygge. Hos Frisør Morgenhår udleverer vi kaffe, te, kakao samt saftevand fra vinduet ved bagindgangen ud mod torvet. Og så vil der være lidt sødt til ganen, mens børnene kan få flettet hår eller lavet strithår, siger Camilla Kjeldgaard Pedersen.

Hos Mette Christensen i Frelsens Hær Genbrug, der er den egentlige initiativtager til julearrangementet, vil der være høflig selvbetjening af godter og varme drikke. Det samme koncept gør sig gældende hos Preben Knoth, forretningsfører fra Horsens Fællesantenne-Forening/Stofa og i butik Hugo.

Butikker vil ikke overses - derfor går de sammen om julearrangement

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce