Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brugte engangsgrill flød og hængekøjer blev flænset på Langelinie i weekenden

Palmelunden har i weekenden været et hyggeligt sted at tænde den medbragte engangsgrill. Foto: Mette Graugaard

Brugte engangsgrill flød og hængekøjer blev flænset på Langelinie i weekenden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen stiller to særlige affaldsspande til brugte engangsgrill på Langelinie i håb om, at de vil blive brugt til formålet.

Horsens: Det herlige sommervejr lokker mange til at benytte bystranden ved Langelinie i Horsens.

Og midt mellem kunstige palmer, avancerede strandstole og beachvolleybane har der også i weekenden været holdt en del grillfester.

Derfor flød det søndag med brugte engangsgrill ved både skyggeområdet og palmelunden, ligesom svedne græspletter i græsset fortalte, at her var der brugt en engangsgrill.

Skraldespande er der i rigelig mængde, men dem må man ikke bruge til de brugte engangsgrill, så risikerer man at sætte ild til dem.

Nu forsøger kommunen at komme de efterladte grill til livs.

- Vi har lige bestilt to skraldespande til brugte engangsgrill, som vi sætter op på Langelinie, fortæller Henriette Ipsen, projektleder for Mærk Byen, som står bag bystranden ved Langelinie.

God grill-stil
Underlaget, du griller på, må ikke være brændbart, så græs eller et tæppe dur ikke som underlag.Sluk grillen grundigt med vand. Hav gerne en flaske med, så du kan hente vand i vandkanten.

Sluk ikke engangsgrillen med sand, hvis du for eksempel griller på stranden.

Hæld også vand over det sted, hvor engangsgrillen har stået. Især sand bliver meget varmt og kan holde på varmen i lang tid.

Dæk ikke grillen til med sand, så kan andre brænde sig på den, fordi de ikke ser grillen.

Husk at tage vand med hjemmefra, hvis du ikke skal grille i nærheden af vand.

Fjern engangsgrillen og tag den med dig, når den er kølet ned.

Overvej en bordgrill eller en lille bærbar grill, hvis du vil have en mere miljøvenlig løsning.

Kilde: Taenk.dk

Tester særlige skraldespande

Om de når at komme på plads til den kommende weekend, ved hun ikke.

- Vi har problemet med brugte engangsgrill flere steder i kommuner - i parker og ved Husodde. Nu forsøger vi med de særlige skraldespande ved Langelinie, og så håber vi, at folk vil bruge dem.

Halvdelen af de seks hængekøjer, der er sat op til afslapning i skyggen, var søndag flænset i stykker.

- De bliver udskiftet med nye, fortæller Henriette Ipsen.

Og sådan bliver området tilset og holdt ved lige.

- Der kommer et rengøringshold en gang om dagen, som tømmer skraldespande og ser til området. Holdet giver os også tilbagemeldinger, hvis der er noget, der er gået i stykker, fortæller Henriette Ipsen, som har indtryk af, at området har set pænt ud - også i det gode sommervej, som får folk til at bruge området flittigt.

Masser af aktiviteter

Planen er, at bystranden, der er blevet beriget med 17 læs sand inden åbningen 5. maj, er åben frem til efterårsferien, når den 100 meter lange badebro på stedet også pilles ned.

Sommeren igennem er der en række aktiviteter. Nogle står Horsens Kommune bag, andre står eksterne folk for. Hvis man vil følge med i, hvad der sker, og hvornår det sker, er der kun ét sted at gøre det, det er på facebooksiden Mærk Byen, fortæller Henriette Ipsen.

Her kan man læse, at lørdag kl. 12 kommer holdet bag Spaceventura - A Silent Space Disco og varmer op til deres event på Langelinie senere i maj med en omgang Silent Disco, der handler om høretelefoner og muligheden for at slippe kroppen løs.

Er man til yoga, skal man følge Gade Yoga Styrelsen på Facebook, hvis man vil vide, hvornår der er undervisning på Langelinie.

Brugte engangsgrill flød og hængekøjer blev flænset på Langelinie i weekenden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.