Brug af bælte-fiksering på vej mod halvering

Alle psykiatriske afdelinger kæmper for at bruge mindre tvang og spænde færre patienter fast i bælte. I Horsens har en målrettet indsats med at undgå bæltefiksering haft så god effekt, at målet om en halvering måske allerede kan være nået inden udgangen af dette år. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Brug af bælte-fiksering på vej mod halvering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regionspsykiatrien Horsens har succes med at fiksere færre patienter i bælte, mens det går meget trægt de fleste steder i landet.

Horsens: Vi når i mål med at halvere brugen af bæltefikseringer inden udgangen af 2020.

Sådan lyder det med sikkerhed i stemmen fra afdelingssygeplejerske Lis Eriksen og overlæge Lars Knüth, som udgør ledelsen på det lukkede afsnit 02 på det psykiatriske hospital i Horsens.

Målet er sat af regeringen. Brugen af tvang skal halveres inden udgangen af 2020. En opgave, der volder store kvaler i det meste af landet. Også i Region Midtjylland.

De første fem måneder i 2018 blev 184 bæltefikseret i Region Midtjylland. I samme periode året før skete det for 220. I 2016 var tallet i tilsvarende periode 235.

At der er sket en bedring i det samlede tal, skyldes særligt tre steder i den regionale psykiatri. Det ene sted er Horsens, hvor der har været perioder på over to måneder uden bæltefiksering.

Vi venter f.eks. med at hente bæltesengen og forsøger andre tiltag. Står den der, er den nem at bruge.
Lars Knüth, overlæge på afdeling 02
- God psykiatrisk sygepleje er ikke at bæltefiksere. Man skal bruge andre metoder, og når man ændrer måden at arbejde på, kræver det, at vi skubber lidt til hinanden hver dag, siger Lis Eriksen, afdelingssygeplejerske på det lukkede afsnit 02 i Regionspsykiatrien Horsens. Arkivfoto
- God psykiatrisk sygepleje er ikke at bæltefiksere. Man skal bruge andre metoder, og når man ændrer måden at arbejde på, kræver det, at vi skubber lidt til hinanden hver dag, siger Lis Eriksen, afdelingssygeplejerske på det lukkede afsnit 02 i Regionspsykiatrien Horsens. Arkivfoto

Kan komme i mål i år

Målet i Horsens er, at der højest bæltefikseres 30 patienter om året inden udgangen af 2020. Det svarer til en halvering.

Ledelsen på det lukkede afsnit 02, hvor de fleste fikseringer finder sted, er ikke i tvivl om, at målet indfries.

- Det første halve år af 2018 havde vi 10 patienter, der er blevet bæltefikseret. Tallet for samme periode i 2017 var 38, fortæller Lars Knüth, overlæge på 02.

Holder den udvikling ved resten af året, så er målet allerede nået.

Bæltefikseringer bruges, når en person er farlig for sig selv eller andre. Ofte handler det om ekstremt selvskadende patienter.

Forebygger tvang

Siden sommeren sidste år satte afsnittets ledelse ekstra fokus på at mindske tvang i behandlingen.

Der er sat ind på mange parametre. Det gælder om at forebygge, at patienter bliver så syge, at det bliver nødvendigt at gribe til tvang.

Derfor er der f.eks. lavet brugerstyrede senge, så en gruppe patienter kan blive indlagt uden at skulle visiteres via læge og skadestue.

Og det gælder om at have fokus på alternativer til tvang.

Bl.a. gennem tidlige samtaler med patienter, som kan risikere at blive meget syge, så patienterne kan fortælle, hvordan de gerne vil behandles, hvis de bliver så syge, at tvang kan komme på tale.

Dertil kommer fokus på en vifte af tiltag, som personalet kan "nå" patienten med.

En fælles indsat med mange involverede

Det er vigtigt, at det er hele psykiatrien og skadestuen, der arbejder målrettet for at mindske tvang - ikke bare personalet på afsnit 02, pointerer afdelingssygeplejerske Lis Eriksen.

Psykiatrien har med godt udbytte kørt et projekt med undervisning af personale på skadestuen i arbejdet for at mindske tvang. Det er afsluttet, men samarbejdet forsætter.

- Vi er med i et projekt med sundhedsfaglig rådgivning til tre bosteder - Enghaven i Søvind, Kildegade i Horsens og Stoa gruppen i Skanderborg om, hvordan vi kan hjælpe gruppen af svært selvskadende, siger Lis Eriksen.

Det gælder om at ændre på en praksis, der har fungeret i mange år.

- At vi f.eks. venter med at hente bæltesengen og forsøger andre tiltag. Står den der, er den nem at bruge, lyder det fra Lars Knüth, som sammen med Lis Eriksen oplever et kæmpe engagement blandt personalet for at mindske tvang.

Det og en målrettet indsats nævner de som afgørende for, at regionspsykiatrien i Horsens ligger i spidsen med at mindske brugen af tvang.

Brug af bælte-fiksering på vej mod halvering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce