Borgermøde i Østbirk: Hvordan bliver rammerne for idrætten?

Den nye hal i Østbirk skyder planmæssigt op. Foto: Jens Amtoft

Borgermøde i Østbirk: Hvordan bliver rammerne for idrætten?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggeriet af hal to skrider planmæssigt frem. Nu kan alle høre mere om planerne.

Østbirk: Det er kun halvanden måned, siden Østbirks borgere i fællesskab satte spaden i jorden som et tegn på, at byggeriet af byens hal 2 er gået i gang.

Allerede nu tegner konturerne af den nye hal sig ved siden af den oprindelige Østbirkhal.

Stålskelettet er hejst til den hal, der takket være indsamlede penge bliver en hel hal - og ikke en hal i to tredjedele størrelse, som der ellers var lagt op til med de 10 mio. kr. som Horsens kommune har bevilget til projektet.

I forbindelse med det første spadestik lovede formand for Østbirkhallen Bo Mogensen og formand for Østbirk IF Jens Norup Simonsen, at der ville blive holdt et informationsmøde om halbyggeriet.

Det åbne informationsmøde finder sted mandag kl. 20 i Østbirkhallen. Det fremgår af et opslag på Østbirkhallens Facebook-gruppe.

På mødet kan alle interesserede få mulighed for at høre lidt mere om, hvordan de nye rammer til idræt og bevægelse i Østbirk kommer til at se ud.

- Vi har hele tiden tænkt, at vi ville vente med at præsentere projektet for byen, til man med egne øjne kan se, hvad der venter, fortæller Bo Mogensen i opslaget.

Vi har hele tiden tænkt, at vi ville vente med at præsentere projektet for byen, til man med egne øjne kan se, hvad der venter.
Bo Mogensen, formand for Østbirkhallen

Søger stadig penge

Byggeriet vil undervejs kunne medføre nogle gener for brugerne af Østbirkhallen. På mødet vil der blive fortalt om, hvilke gener, der må forventes, og hvornår de vil finde sted.

Finansieringen af mursten og ydre rammer er på plads, som det tidligere har fremgået i Horsens Folkeblad, og indtil videre forløber byggeriet af hallen efter planen.

Men det betyder ikke, at Østbirk Idrætsforening er færdig med at forsøge at skaffe penge til projektet.

- Der mangler fortsat rigtig mange penge, hvis alle ønsker til inventar og udstyr skal gå i opfyldelse, siger Jens Norup Simonsen.

Foreningen fortsætter derfor arbejdet med at skaffe midler via fonde og puljer.

Man kan følge byggeriet på Østbirkhallens hjemmeside, oestbirkhallen.dk. Her er der et link til et webcam, så man døgnet rundt kan følge med i, hvordan byggeriet skrider frem.

Borgermøde i Østbirk: Hvordan bliver rammerne for idrætten?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce