Borger fyrede bredside af mod flis-varme i Horsens - nu svarer ministeren

Claus Nielsen er utilfreds med, at der bliver brændt træflis af på biomasseanlægget i Horsens. Derfor skrev han til energi-, forsynings- og klimaministeren. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Borger fyrede bredside af mod flis-varme i Horsens - nu svarer ministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Claus Nielsen er utilfreds med, at der bl.a. i Horsens bliver brændt træ af for at få varme ud til folk. Han gik derfor til energiminister Lars Christian Lilleholt, som fastholder den nuværende aftale.

Horsens: Claus Nielsen, borger i Horsens, er stærkt utilfreds med, at der bliver brændt træflis af ved biomasseanlægget på Endelavevej i Horsens og andre kraftvarmeværker i resten af landet.

- Det, man gav tilladelse til i begyndelsen, var, at man brændte alt affaldstræ af, altså det, der bare lå og forurenede. Det er klart, hvis man kan det, så er det den mest effektive måde at gøre det på. Men efterhånden bruger alle kraftvarmeværkerne så meget træ, at der simpelthen ikke er mere træ, så de bliver nødt til at fælde træer. Problemet er, at der skal fældes så mange træer, at det er helt forfærdeligt, mener Claus Nielsen.

(...)Men efterhånden bruger alle kraftvarmeværkerne så meget træ, at der simpelthen ikke er mere træ, så de bliver nødt til at fælde træer. Så problemet er, at der skal fældes så mange træer, at det er helt forfærdeligt.
Claus Nielsen

Mail til minister

Derfor skrev han i slutningen af 2017 en mail til energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Her skrev Claus Nielsen bl.a., at man ved biomasseanlægget i Horsens har besluttet at afbrænde træ i stedet for affald, og at det ifølge ham er dybt bekymrende, da forureningen vil stige ved afbrænding af træ.

"Fakta er, at træ forurener 15 gange mere end afbrænding af kul under forudsætning af alle fældede træer nyplantes med nye træer. Det tager imidlertid mindst 15 år, før de nye træer er vokset op og kan optage CO2, der svarer til det fældede træ. Derfor kan det altid bedre betale sig at afbrænde kul i stedet for træ, hvis miljøet skal bevares bedst muligt," skrev han i mailen.

Yderligere påpegede han, at han ikke forstod, at ministeriet ikke varetager det danske miljø bedre, men at man tillader flere kraftværker at omstille fra kul til træ.

"Klodens tab af træer er seks procent om året, hvilket gør tingene endnu værre. Det man bør gøre, er at forbyde al afbrænding af træ hurtigst muligt. Horsens burde naturligvis tvinges til at brænde husholdningsaffald," står der videre i mailen.

Svar fra Lars Chr. Lilleholt

I svaret skriver ministeren, at han er enig med Claus Nielsen i, at det ikke er fornuftigt at fælde en skov og brænde træet af på ukritisk vis for at lave el og fjernvarme.

"Netop derfor har fjernvarmeværkerne og kraftværkerne indgået en brancheaftale om, at den biomasse, der bruges til energiproduktion i Danmark, skal være bæredygtig. Det betyder for eksempel, at der kan bruges træpiller lavet af affaldstræ fra et savværk eller træflis fra udtyndingstræ fra bæredygtigt skovbrug. Med et stigende forbrug af biomasse i den danske energisektor er det helt afgørende, at vi holder øje med, at der anvendes bæredygtigt træ. Derfor ser jeg også gerne, at der bliver fælles regler i hele EU på dette punkt," skriver Lars Christian Lilleholt videre.

Energistyrelsen definerer det

Christian Niederbockstruck, direktør i Fjernvarme Horsens, fortæller, at værket følger den brancheaftale, som ministeren henviser til. Derudover fortæller han, at det allerede har været i dialog med Claus Nielsen.

- Vi har haft en dialog med ham, hvor vi har givet alle de rigtige oplysninger, og derfor er det bekymrende, at han, mod bedrevidende, kører i det spor. For nej, vi brænder ikke træflis af i stedet for affald. Vi fortsætter med at afbrænde affald på kraftvarmeværket, som vi altid har gjort. Og så er der opført et nyt biomasseværk, hvor vi brænder flis af, som det altid har været planen, og det er det, vi har fået godkendt, siger Christian Niederbockstruck.

Derudover kommenterer direktøren på Claus Nielsens udsagn om, at afbrænding af træ forurener mere end kul.

- Det er hverken ham eller os, der bestemmer det. Det er den danske energi- og klimapolitik, som er knyttet op på EU's klimapolitik, hvor man har en overordnet planlægning. Og så er det Energistyrelsen, der definerer, om tingene er CO2-neutrale, og hvad grænseværdierne er. Så det er altså ikke os, der sætter dagsordenen. Vi følger de retningslinjer, der er stukket ud, og overholder til punkt og prikke alle regler, og retter os nøjagtigt efter det, Energistyrelsen siger, fortæller Christian Niederbockstruck.

Borger fyrede bredside af mod flis-varme i Horsens - nu svarer ministeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce