Bomle fejrer 25 år: Det handler om at gøre folk glade

Jeg kan god lide at gøre folk glade. Thomas "Bomle" Engelund står i spidsen for Bomles Venner, der for femte gang stiller op og underholder gratis ved Stafet for Livet. Arrangementet finder sted i weekenden. Foto: Morten Pape

Bomle fejrer 25 år: Det handler om at gøre folk glade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas "Bomle" Engelund har i år 25-års jubilæum med sit band Bomles Venner. Og igen i år leverer bandet gratis koncert ved "Stafet for livet" 24. og 25. maj. Det er femte år i træk, det sker.

Horsens: Hvert år spiller en håndfuld lokale orkestre gratis ved det storstilede arrangement Stafet for Livet, der i år finder sted 24.-25. maj ved Forum Horsens. Og igen i år er et af orkestrene Bomles Venner. Det er femte år i træk, at det sker.

- Jeg kan godt li' at gøre folk glade. Sådan i al almindelighed. Men særligt dette arrangement betyder noget særligt. Vi kender jo nok alle sammen én, der er blevet ramt af kræft. Derfor vil vi gerne støtte op om arrangementet. Både så folk bliver glade af vores musik og for at støtte det store arbejde bag arrangementet. Vi vil gerne bidrage hertil på vores måde: At gøre folk glade med vores musik.

Det fortæller Thomas "Bomle" Englund, der for 25 år siden stiftede bandet Bomles Venner, og hvis speciale er musik af Bamses Venner.

- Vi tænker ikke på vores bidrag som noget særligt, for vi gør det gerne - meget gerne. Vi hygger os også på dagen, spiller vores musik og på en måde, som vi ikke plejer. Og så spiller vi kun et par timer den ene af dagene, lyder det beskedent fra Thomas Engelund.

- Vi vil gerne være med til at skabe en god stemning, og vi kan jo ikke få det lettere: Arrangørerne stiller hele udstyret op for os. Vi skal bare tage bassen under armen og plugge i, tilføjer han.

- Jeg er af den overbevisning, at man bør gøre noget godt for andre. Huske at give noget tilbage. Dybest set handler det vel bare om at være ordentlig - ordentlig overfor andre mennesker, mener han.

Jeg er af den overbevisning, at man bør gøre noget godt for andre. Huske at give noget tilbage. Dybest set handler det vel bare om at være ordentlig - ordentlig overfor andre mennesker.
Thomas "Bomle" Engelund, forsanger og stifter af Bomles Venner
Første single
Bomles Venner har i april udgivet orkestrets første single, "Du skal ikke græde mere" med dansk tekst af Calle Sand, som i sin tid udsendte en håndfuld Bamses Venner-albums på sit og Poul Bachs pladeselskab Harlekin Music Aps.Sangen er en version af countryrock-evergreenen "Before The Next Teardrop Falls".

- Det er vores bud på en Bamse-sang, som aldrig blev en Bamse-sang, skriver orkestret på sin hjemmeside.

Kile: Bomles Venner
Thomas
Thomas "Bomle" Engelund har sunget og spillet, siden harn var dreng. I år fylder hans orkester Bomles Venner 25 år. Foto: Morten Pape

Startede med metal...

Thomas Engelund har spillet musik, siden han var dreng. Han er ud af en skilsmissefamilie, fortæller han, og med beskedne midler i hverdagen:

- Men min mor arvede en gang nogle penge, og så købte hun et el-orgel. Det var begyndelsen, smiler Thomas Engelund.

Han kastede sig over spillet - spillede efter gehør:

- Jeg spillede af hjertens lyst, men efterhånden blev jeg træt af "Snevalsen", så i 7. klasse lavede jeg mit første orkester, "De morgensure", fortæller han.

Siden blev han langhåret og begyndte at spille metallica i bandet "Obsession". Bandet vandt i 1992 et rockmesterskab, som Vejle Amt stod bag:

- Vi kunne gå på vandet, siger Thomas Engelund.

Et par år senere måtte bandet i en anden talentkonkurrence se sig slået af Horsens Harmonikaklub:

- Efter det døde vores metallica-koncept, ler Thomas Engelund.

Stafet for Livet
Stafet for Livet afvikles fra fredag den 24. maj kl. 16 til lørdag den 25. maj kl. 13 ved Forum Horsens.

Bomles Venner spiller kl. 19.30 om fredagen, orkestret tager opstilling på p-pladsen ved Casa Arena.
Bomles og vennerne stiller op til Stafet for Livet i weekenden 24. og 25. maj. Det er femte gang, det sker. På fotoet er Bomle omgivet af fra venstre Tommy Franck, Jacob Houmøller og Nikolaj Lyngbye. John Petersen manglede ved øveaftenen forleden. Foto: Morten Pape
Bomles og vennerne stiller op til Stafet for Livet i weekenden 24. og 25. maj. Det er femte gang, det sker. På fotoet er Bomle omgivet af fra venstre Tommy Franck, Jacob Houmøller og Nikolaj Lyngbye. John Petersen manglede ved øveaftenen forleden. Foto: Morten Pape

Aktuel med bandets første single

Herefter opstod Bomles Venner:

- Vi startede med at spille blandet musik. Men da jeg altid godt har kunnet lide Flemming "Bamses" musik, blev det efterhånden udelukkende det, forklarer han.

Da Horsens All Stars i 2011 mindedes den dengang nyligt afdøde Flemming "Bamse" Jørgensen med dennes musik, stillede bandet op. Deres indsats blev bemærket af John Petersen, der syntes så godt om bandet, at han tog initiativ til at danne en ny udgave af Bomles Venner:

- Han ville sparke liv i orkestret, og han kunne også lokke med et øvelokale. Noget af besætningen blev også skiftet, så vi kom til sidst op i en version fem eller seks, jeg husker det ikke helt mere, smiler Thomas Engelund.

Og det var denne omforandring, der gjorde, at engagementerne begyndte at komme i en lind strøm. I 2015 fik orkestret publikumsprisen ved Horsens All Stars, og her i jubilæumsåret har Bomles Venner netop fået udgivet sin første single "Du skal ikke græde mere", indspillet i Jailhouse Studios, dansk tekst af Calle Sand.

Bomles Venner består af Thomas "Bomle" Engelund, bas og vokal, Tommy Franck, hammondorgel, klaver og kor, Jacob Houmøller, trommer og kor, John Petersen, akustisk guitar, key og kor, og Nicolaj Lyngbye, leadguitar, akustisk guitar og kor.

Hver tirsdag er der øveaften for Bomle og vennerne... Foto: Morten Pape
Hver tirsdag er der øveaften for Bomle og vennerne... Foto: Morten Pape

Amatørteatret - Thomas' andet hjem

Men Bomles Venner er ikke den eneste kulturelle aktivitet, som fylder Thomas Engelunds liv. Han har gennem mange år været med i Horsens Amatør Teater - både som skuespiller, instruktør og har været med i bestyrelsen. Det var også i amatørscenens regi, at han mødte sin hustru, Kamilla Engelund Nielsen, der også er bidt af teater. De har sammen børnene Bertil på fem år og Luna på syv år.

- I mange år var jeg flittig på amatørscenen. Men nu har musikken taget over - jeg har jo også et par børn at holde øje med, smiler Thomas Engelund, der også har medvirket i et par Palsgaard Sommerspil og på Middelalderfestivalen i forskellige roller.

Så han nøjes i disse år med at være en praktisk hjælper, når der er opgaver på teatret. For undvære teaterlivet, det kan han ikke.

- Teatret er mit andet hjem. Det er et fantastisk sted. Både for børn og voksne. Jeg nyder, når en forestilling kører derudad, alt falder i hak - og musikken spiller.

Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape

Er Horsens' julemand

Thomas Engelund er også Horsens bys julemand. Det blev han i 2012. Han har selv designet sin julemandsdragt. Den er fremstillet af et specielt stof, lammeskind og knapper fra Tyskland. Han kommer sejlende til Horsens, når julen begynder i byen, han kører i decemberweekends juletog, og han tager imod børnenes ønsker i Bytorv Horsens:

- Det er dejligt at gøre folk glade - også børnene. Det kræver menneskekendskab at være julemand. Man kan ikke nøjes med at være julemand på én måde. Man skal prøve at fange de enkelte børns opmærksomhed, deres psyke og humør - vi er jo ikke ens, siger Thomas Engelund.

Det var en dårlig oplevelse en juleaften, hvor hans søster havde hyret en julemand, som fik Thomas Egelund til at kaste sig over julemandsjobbet:

- Han lugtede lidt for meget af øl. Jeg synes, at børn fortjener noget bedre. Derfor kastede jeg mig også ud i det projekt, siger Thomas Engelund.

Han er faguddannet chauffør og kører både taxi, bus og rutebil:

- Der møder man også mange mennesker - hver dag - det giver mig ligeledes en masse kontakter og menneskekendskab. Men det er også nødvendigt at køre lidt bus, for jeg kan ikke leve af det andet, smiler Thomas Engelund.

Her i jubilæumsåret har Bomles Venner udgivet deres første single,
Her i jubilæumsåret har Bomles Venner udgivet deres første single, "Du skal ikke græde mere". Foto: Morten Pape

Bomle fejrer 25 år: Det handler om at gøre folk glade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce