Børnepasning stiger i pris fra nytår: 858 kroner mere for en vuggestueplads

Fra næste år bliver det dyrere at få sit barn passet i daginstitutioner i Horsens Kommune. Arkivfoto

Børnepasning stiger i pris fra nytår: 858 kroner mere for en vuggestueplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næste år bliver det dyrere at få sit barn passet i kommunens daginstitutioner. Der er prisstigninger på alle områder, men hvor det er tæt ved 1000 kroner for vuggestuer, slipper sfo2-forældre med godt 100 kroner.

Horsens: Det bliver dyrere at sende sit barn i daginstitution i Horsens næste år. Den største stigning sker for forældre med børn, som har en fuldtidsplads i en af kommunernes vuggestuer. Her siger prisen med 78 kroner om måneden eller det, der svarer til 858 kroner om året.

For børn i dagpleje er den årlige stigning 517 kroner, mens børnehaveforældre må af med 451 kroner mere næste år.

Men selvom det for forældrene bliver dyrere at få poderne passet, er prisstigningerne faktisk et udtryk for, at der oprustes på dagtilbudsområdet næste år, forklarer formanden for børne-og uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S)

- Vi har i Horsens besluttet, at forældrebetalingen på daginstitutionspladser skal ligge på 25 procent af udgifterne til dagtilbud. Så i det øjeblik, vi tilfører penge, så bliver forældrebetalingen også højere, lyder det.

Byrådet skal endeligt godkende stigningerne. Det sker formentlig på næste byrådsmøde 26. novemeber

Prisstigninger
Priser på daginstitutioner i Horsens Kommune
  • Dagpleje, fuldtidsplads 3005 kroner i 2018 - 3052 kroner i 2019
  • Vuggestue, fuldtidsplads 3248 kroner i 2018 - 3326 kroner i 2019
  • Børnehave, fuldtidsplads 1698 kroner i 2018 - 1739 kroner i 2019


Priser på sfo-pladser i Horsens Kommune
  • Sfo 1 (0. - 3. klasse) 1804 kroner i 2018 - 1824 kroner i 2019
  • Sfo 2 (4. - 5. klasse) 901 kroner i 2018 - 911 kroner i 2019


Alle priserne er pr. måned. Juli er betalingsfri.

Fem millioner ekstra til varme hænder

I forbindelse med budgetaftalen for 2019 har byrådet besluttet, at der skal tilføres yderligere fem millioner kroner pr. år til dagtilbudsområdet. Og det er de penge, som i sidste ende er skyld i, at forældrebetalingen stiger. Til gengæld lover Lone Ørsted, at prisstigningen kommer børnene til gode.

- Dagtilbuddene sætter pris på tilførslen af midler og er også glade for, at vi ikke politisk går ind og bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Det er vidt forskelligt, hvordan institutionerne bruger pengene, forklarer hun.

Til en vis grad bestemmer hver institution altså selv, hvordan pengene skal bruges, men ifølge budgetaftalen for 2019 er de fem millioner øremærket til ansættelse af flere pædagoger i daginstitutionerne og til at øge fokus på efter- og videreuddannelse af personalet, og det er godt, mener formanden.

- Selvom det kommer til at koste flere penge for forældrene, så er det små beløb, det drejer det sig om, og pengene er til gengæld øremærket en styrkelse af personaleressourcerne.

Børnepasning stiger i pris fra nytår: 858 kroner mere for en vuggestueplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce