Bøgen er sprunget ud - så bliver naturen ikke smukkere

Foto: Kurt Stæhr

Bøgen er sprunget ud - så bliver naturen ikke smukkere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en af mine første naturbilledbøger havde fotografen skrevet på omslaget, at billederne, han havde taget til bogen, var "sidste sending fra paradis". Fotografen mente dermed, at nu kunne det ikke blive smukkere.

Ikke for at sammenligne, men jeg havde noget af den samme følelse, da jeg var ude i skoven for at tage billederne til denne artikel.

Af gode grunde ved jeg ikke, hvordan der ser ud i paradis, men hvis du prøver at tage ud i en nylig udsprunget bøgeskov her i maj, ved du, hvad jeg mener med begrebet paradis.

Jeg har prøvet at google lidt om betydningen af ordet paradis:

Selve ordet kommer fra græsk paradeisos "dyrehave, park".

Ifølge religiøse betydninger skal paradis forstås som et sted, hvor de frelste kommer efter døden.

I ikke-religiøs betydning bruges ordet paradis om et vidunderligt sted.

Det er netop i den sidste betydning, den nyudsprungne bøgeskov skal opleves.

Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr

Huskeregel om de lyse nætter

Selv om det er det samme, der sker år efter år, kan jeg aldrig blive træt af at komme ud og genopleve den følelse, det er at stå midt i skoven og opleve, at det hele grønnes, og nyt liv opstår.

Når du er i skoven, kan du nyde synet af de nye, friske bøgeblade, der har flotte små hår langs kanten, som kan ses, når man ser dem tæt på. De er ekstra tydelige, hvis du ser dem op mod lyset. I det hele taget, hvis du ser de nye blade i modlys, er de helt transparente, og du kan hermed tydeligt se bladstrengenes flotte mønstre.

Sådan en maj-dag kan du ikke undgå at blive i godt humør. Sommeren er på vej og dermed de sommerlige glæder.

De lyse nætter er begyndt. Kalendermæssigt går de fra 5. maj til 8. august - man kan huske det på, at det er fra 5. i 5. til 8. i 8.

Forventningens glæde om lune aftener på terrassen med lækker mad og drikke i gode venners lag - jo, der er sandelig noget at se frem til.

Ture til stranden og en frisk dukkert nærmer sig også, vandtemperaturen er dog p.t. omkring de 10 grader, så tøv lidt med at springe i!

Det er en dejlig tid, vi går i møde, så husk at nyde det i fulde drag.

Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr
Foto: Kurt Stæhr

Bøgen er sprunget ud - så bliver naturen ikke smukkere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce