Billedkunst i påsken

Maleri af Kjeld Ulrich.

Billedkunst i påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem forskellige billedkunstnere udstiller i påsken i Galleri Brænderigården i nye lokaler, der levner plads til de største billeder.

Horsens: Påsken byder på en inspirerende udstilling med billeder af fem forskellige billedkunstnere i Galleri Brænderigården i de nye lokaler på Søndergårdsallé 1-3 i Horsens.

Her kommer de største billeder virkelig til deres ret.

Der holdes fernisering onsdag 17. april kl. 17-19, og der er åbent alle påskedage kl. 11-15. Udstillingen varer til og med lørdag 4. maj.

Fotocollage af Betty Cristine Fog.
Fotocollage af Betty Cristine Fog.

Maskulint og feminint

Kjeld Ulrich er født i Odense i 1942, og uddannet på det fynske kunstakademi.

Han har udstillet i mange lande, og hans billeder har en udpræget maskulin grundklang, som man også finder hos Picasso.

Betty Cristine Fog er født i 1951 og uddannet på Kolding Designskole i 1973. Hun har i mange år arbejdet som selvstændig i mode og design og blandt andet løst designopgaver for firmaer i Danmark og udlandet.

Fotografering og fotokunst er hendes passion. Betty Cristine Fog har med sine kreative evner og sin forståelse for ny teknologi givet fotocollagen en renæssance.

Thor Lindeneg er født i 1941 i København. Han er autodidakt og hører til den ny surrealistiske retning, som kaldes Fantastisk Figuration. Værkerne kendetegnes ved en ekstrem og teknisk perfekt gengivelse.

Maleri af Thor Lindeneg.
Maleri af Thor Lindeneg.

Spanien og Mongoliet

Bentemarie Kjeldbæk (født 1952) er billedkunstner og har i mange år boet og arbejdet i Spanien. Hun tegner og maler i store formater. Hendes værker kendetegnes ved en kraftig lys- og kontrastfyldt farveskala.

Hendes værker emmer af en stor kærlighed til det spanske og indeholder ofte maleriske kvinder fra madmarkederne og statelige tyre.

Gan-Edene Tsend er født i 1979 i Murun i Mongoliet, men arbejder og bor i Münster i Tyskland.

Han tilbragte sine første barneår i bjergene og på de store vidder ved siden af Gobi ørkenen. Et traditionelt nomadeliv og på hesteryg sugede han til sig af det skiftende lys og farvespillet i den mægtige natur.

Hans barndom har efterladt et dybt aftryk hos ham og er reflekteret på en eller anden måde i hans kunst.

Billedkunst i påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce