Biblioteket i Horsens udvider åbningstiden - snart kan du låne bøger helt til kl. 22

Fra 1. februar vil biblioteket i Horsens holde åbent fra kl. 7. til 22 flere dage om ugen. Det bliver dog ikke med bibliotekarer, der kan betjene lånerne, men der bliver fuld adgang til at låne bøger m.m. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh

Biblioteket i Horsens udvider åbningstiden - snart kan du låne bøger helt til kl. 22

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brugerne får flere timer på biblioteket i Tobaksgården.

Horsens: Den 1. februar 2019 indledes et nyt kapitel på Horsens Bibliotek.

Da udvider biblioteket åbningstiden markant, og håbet er, at flere får bedre mulighed for at bruge de tilbud, der ligger i huset, oplyser Horsens Kommune.

I dag åbner biblioteket i Tobaksgården kl. 8 og lukker kl. 19, men fra 1. februar slår bibliotekarerne dørene op en time tidligere, kl. 7, og lukker tre timer senere end hidtil, kl. 22. Som hidtil vil det først være fra kl. 10, det er muligt at få hjælp fra bibliotekarerne. Selvbetjeningen træder også i kraft efter kl. 19.

I weekenderne bliver åbningstiden også udvidet, så der er åbent både lørdag og søndag kl. 9-15.

Udvidelsen er en betydelig forbedring, mener Morten Skovmand Fogh, som er chef for Bibliotek, Borgerservice og Fritid.

- Vi ved af erfaring, at mange borgere synes, det er træls at skulle forlade hovedbiblioteket allerede kl. 13 om lørdagen. I det hele taget vil weekendens nye åbningstider være den helt store gevinst for mange - ikke mindst børnefamilierne, der måske i dagligdagen kan have svært ved at finde tid sammen på biblioteket, siger han.

I det hele taget vil weekendens nye åbningstider være den helt store gevinst for mange - ikke mindst børnefamilierne.
Morten Skovmand Fogh, chef for Bibliotek, Borgerservice og Fritid i Horsens Kommune.

Styrker fællesskaberne, mener formand

I en pressemeddelelse er Jakob Bille (LA), formand for byrådets kultur- og civilsamfundsudvalg, på linje med Morten Skovmand Fogh.

- Horsens Kommune er kendt for sine mange kultur- og fritidstilbud, og her spiller bibliotekerne en vigtig rolle. Hovedbiblioteket vil nu i højere grad kunne fungere som et samlingssted for både studerende, familier, ældre og de mange stærke fællesskaber i Horsens, vurderer han.

Det er primært brugere af biblioteket i Horsens, der får gavn af udvidelsen. Filialerne i Gedved, Hovedgård, Østbirk og Søvind kommer til at mærke de nye tider på andre måder.

Bibliotekerne har i dag selvbetjent åbningstid kl. 7-22, og de fortsætter. Men fra 1. februar vil der kun være betjent åbningstid i ferieperioder samt to dage om ugen.

"En dag med betjening om formiddagen og en med betjening om eftermiddagen frem til kl. 18," skriver Horsens Kommune.

(Artiklen er rettet 22. november, da en læser har gjort os opmærksom på, at artiklen tidligere gav indtryk af, at oplandsbibliotekerne timefordelingsmæssigt får gavn af omlægningen. Det modsatte er tilfældet, bemærker læseren, da der vil være mindre tid med personlig betjening fremover. Læseren har bidraget med denne opgørelse over ændringerne i antallet af bemandede timer på oplandsbibliotekerne.

Gedved: Ni ugentlige bemandede timer ændres til 4.

Hovedgård: 15 ugentlige bemandede timer ændres til 6.

Søvind: Otte ugentlige bemandede timer ændres til 4.

Østbirk: 13 ugentlige bemandede timer ændres til 6.

Brædstrup: Ingen ændringer.

Horsens Kommunes kulturudvalg har vedtaget ændringerne, som foreslået af forvaltningen (se pdf nedenfor). Udvalget bemærker dog i sin beslutning:

"Der skal sikres mindst to bemandede åbningsdage på de lokale biblioteker, herunder en ugentlig dag med betjent åbningstid fra kl. 16-18. Åbningstiden på hovedbiblioteket bliver kl. 9-15 både lørdag og søndag. Derudover skal der på alle biblioteker skabes rammer for liv og aktivitet både i og uden for betjent åbningstid. Efter et år gennemføres evaluering af de ændrede åbningstider, herunder analyse af besøgsmønstre."

Biblioteket i Horsens udvider åbningstiden - snart kan du låne bøger helt til kl. 22

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce