Besparelser på de regionale busser: Nu går jagten ind på at finde 40 millioner

Rute 104 kører mellem Horsens, Glud, Snaptun og Juelsminde. I regionens bruttokatalog beskrives den som en rute med sekundær regional betydning, da ruten også er betjent af rute 105. Derfor skal de to ruter ses under et. Arkivfoto: Palle Herløv

Besparelser på de regionale busser: Nu går jagten ind på at finde 40 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag begynder regionens forhandlinger med de første af de 19 borgmestre i Region Midtjylland om at finde en besparelser på 40 mio. kr. på de regionale busser. På bordet ligger en bruttoliste, der danner udgangspunkt for forhandlingerne. Listen omfatter otte ruter i Folkebladets dækningsområde.

Horsens og Hedensted: I dag begynder Region Midtjylland forhandlinger med de første af regionens 19 borgmestre. Forhandlingerne skal munde ud i, at regionen sparer 40 mio. kr. på de regionale busser. Til forhandlingsbordet medbringer regionen et bruttokatalog over busruter, som den ser muligheder i at justere i - primært ved at få kommunerne til at overtage en del af driften og udgifterne. Planen omfatter 30 ruter, otte af dem kører i Folkebladets dækningsområde.

Det gælder bl.a. rute 104 mellem Horsens og Juelsminde, rute 110 mellem Horsens, Brædstrup og Silkeborg samt 220 mellem Horsens, Uldum, Ølholm og Tørring. Bruttoplanen omfatter en beskrivelse af de enkelte ruter, hvem der bruger den, og hvad ruten koster. Tilsammen koster de 30 ruter 60 mio. kr. at drive i dag.

- Vi kommer med en bunden opgave om at spare 40 mio. kr. på busdriften, siger Jørgen Nørby (V), der er formand for udvalget for regional udvikling, som busdriften hører under.

Borgmestrene i Horsens og Hedensted, Peter Sørensen (S) og Kasper Glyngø (S), undrer sig begge over, at regionen allerede har lavet et sparekatalog, inden parterne mødes.

- Jeg havde forventet, at vi var med til at diskutere rammerne helt fra start, siger Peter Sørensen.

Onsdag 27. juni er Horsens og Hedensteds borgmestre indkaldt til forhandlingsbordet.

Det er utopi at tro, at kommunerne overtager udgifterne på 40 mio. kr. Det kan godt være, at opgaven kan løses på en anden og smartere måde på nogle ruter og afgange, men for mig er det også utænkeligt, at regionen ikke vil tilbyde kørsel til uddannelseinstitutioner og arbejdspladser i et vist omfang.
Peter Sørensen (S), borgmester
Busruter i spil
I alt 30 strækninger indgår i bruttoplanen. Ruterne i avisens dækningsområde er:103 Odder-Hou

104 Horsens - Juelsminde

107 Skanderborg - Horsens

110 Horsens - Brædstrup - Silkeborg

220 Horsens - Tørring

302 Aarhus - Odder

311 Skanderborg - Silkeborg

502 Brædstrup - Skanderborg

Har mange spørgsmål

De to borgmestre er enige om at møde op til en konstruktiv debat.

- Jeg har en masse spørgsmål, som jeg gerne vil have afklaret. Jeg vil f.eks. gerne høre, hvordan det kan være en kommunal opgave at transportere borgere hen over kommunegrænserne. Jeg går ud fra, det er en af årsagerne til, at vi har et regionalt trafikselskab. Jeg vil også høre nærmere om regionens tanker i forhold til uddannelsesruterne. Jeg kan også se nogle problemer i forhold til at servicere borgere, der skal sejle til Endelave og Hjarnø, siger Peter Sørensen, der også vil spørge ind til sparekravets sammenhæng med letbanens forsinkelse og dårlige økonomi.

Og når så spørgelysten har fortaget sig, slår Peter Sørensen også fast:

- Jeg er slet ikke begejstret for sparekravet. Det er utopi at tro, at kommunerne overtager udgifterne på 40 mio. kr. Det kan godt være, at opgaven kan løses på en anden og smartere måde på nogle ruter og afgange, men for mig er det også utænkeligt, at regionen ikke vil tilbyde kørsel til uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i et vist omfang.

Vi halter lidt bagefter

Hedensteds borgmester Kasper Glyngø (S) kalder sig lige så frustreret som alle andre.

- Der har ikke været dialog, før regionerne har lavet et sparekatalog. Det er ærgerligt, man melder så kontant ud med et sparekatalog, før vi har snakket sammen om de overordnede planer. Nu kommer vi til at halte lidt bagefter. Og når vi kan se, at det ikke er busserne, men letbanen og rejsekortet, der er årsag til besparelserne, er det ærgerligt, at det kun er busserne, man skal finde besparelserne på.

Han peger i andre retninger:

- Rammen for udgifterne sætter regionen. Den kunne også vælge at øge rammen til opgaven.

- Men, lyder det videre, lad os smøge ærmerne op, og så må vi se, om regionen er til at snakke med.

Besparelser på de regionale busser: Nu går jagten ind på at finde 40 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce