Afløseren for mødregrupper: Under halvdelen af forældre gennemfører forløb

Ledende sundhedsplejerske i Horsens Renata Sloth Carlsen mener, at på trods af kritik er familieiværksætterne en succes. Foto. Søren E. Alwan

Afløseren for mødregrupper: Under halvdelen af forældre gennemfører forløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 2014 er førstegangsfødende i Horsens blevet tilbudt et familieiværksætterforløb i stedet for mødregruppe. Men kun knap halvdelen af de tilmeldte forældre gennemfører forløbet, så nu bliver forløbet ændret fra 18 til 10 måneder.

Horsens: Familieiværksætterne har siden december 2014 erstattet traditionelle mødregrupper for førstegangsfødende i Horsens. Tilbuddet, som ligger cirka en gang om måneden fra graviditetsuge 28, og hvor fædrene er inviteret med, er tænkt som et faglig rum til forældrene, men også et tilbud om socialt samvær.

Men her fem år efter opstarten er det kun knap halvdelen af de tilmeldte, som gennemfører hele forløbet. Alligevel mener ledende sundhedsplejerske i Horsens kommune, Renata Sloth Carlsen, at tilbuddet er en succes.

- I det store hele er det en succes. Man kan også diskutere, hvad succeskriteriet er. Vi gør rigtig meget for at få folk med, og vi reserverer plads til dem på holdet. Det er ikke noget, man selv melder sig til, så vi får måske nogle folk med, som er blevet presset en lille smule, så måske er frafaldsprocenten lidt større, end hvis man selv skulle melde sig til, lyder en del af forklaringen.

Familieiværksætterne i Horsens

Fra 18 til cirka 10 måbeder

Det er især mændene, som tegner sig for den lave deltagelse. Seneste tal viser, at i gennemsnit dukker kun 50 procent op til møderne, men alligevel er det vigtigt, at de er med, understreger Renata Sloth Carlsen.

- I det hele taget er det meget vigtigt, at faren har en god relation til barnet og er en væsentlig del af barnets liv.

Familieiværksætterforløbet starter, allerede inden babyerne kommer til verden, og indtil nu har det kørt, til babyerne var cirka halvandet år gamle. Men i erkendelse af den høje frafaldsprocent er forløbet fra 2019 lavet en smule om.

- Vi kan se, at det er de sidste mødegange, efter man er begyndt på arbejde, hvor en del falder fra. Vi har derfor justeret på forløbet, og komprimeret det, så vi sløjfer en mødegang og slutter tidligere i barnet liv, omkring slutningen af barslen, forklarer Renata Sloth Carlsen og tilføjer, at der desuden bliver øget fokus på en geografisk sammensætning af holdene.

Til gengæld bliver der holdt fast i mødetidspunktet kl. 16-18, som ellers kan drille især mændene, som går på arbejde.

- Der er ikke nogen ideelle tidspunkter, for det er svært for børnene, hvis det ligger senere. Så det er et kompromis, som vi holder ved, velvidende at nogle ikke kan komme med.

Familieiværksætterne
  • Familieiværksætterne er et gruppeforløb, som siden december 2014 er blevet tilbudt alle førstegangsfødende.
  • Det er udbudt af Sundhedsplejen i Horsens, og lige nu er sundhedsplejen i gang med at klarlægge, i hvilken grad Familieiværksætterne skaber værdi for førstegangsforældre. Sundhedsplejen opfordrer frivillige til at melde sig til fokusgruppeinterviews.
  • Fra 2019 er familieiværksætterforløbet lavet om, så det nu begynder omkring 28. graviditetsuge og varer, til barnet er ca. et år. Der er i alt 11 mødegange med temaer, der er relevante for barnets aktuelle alder samt fødselsforberedelse i samarbejde med jordemødre. Fædrene er inviteret med til alle mødegange.

Kan ikke hjælpe med kontakt

I fem år har Horsens Kommune ikke tilbudt førstegangsfødende en traditionel mødregruppe. Og der er heller ikke udsigt til, at det kommer til at ske lige foreløbig. Og selvom det kan synes som en lille ting, at sundhedsplejersken lige peger i retning af andre barslende i ens område, er det ikke en mulighed, slår Renata Slot Carlsen fast.

- Den service yder vi ikke. I sig selv er det ikke en stor opgave, men der er mange familier. Det er også noget, som tager tid, og vi er rimelig pressede, siger hun og tilføjer:

- Jeg vil ikke udelukke, det kan ske i fremtiden, men det er ikke noget, vi har i støbeskeen. Lige nu fokuserer vi på den nye måde at køre familieiværksætterne på og på at lykkes med at lave grupperne geografisk. Det er dér, vi har prioritet vores fokus og bruger vores ressourcer.

Afløseren for mødregrupper: Under halvdelen af forældre gennemfører forløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce