Advarsel: Få dyre borgere på vej til at vælte budgettet - måske skal sparekniven frem

Går det som direktionen advarer om, så skal udvalget for sundhed og velfærd til at finde sparekniven frem. Men udvalgets formand, Ellen T. Schmidt (S), peger på, at nogle af de 15,5 millioner kroner, som området lige nu ser ud til at overskride budgettet med, kan hentes fra to andre puljer. Om det ender sådan, vil vise sig på udvalgets møde i marts. Arkivfoto: Jens Thaysen

Advarsel: Få dyre borgere på vej til at vælte budgettet - måske skal sparekniven frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalget for velfærd og sundhed i Horsens kommer til at mangle 15,5 millioner kroner på budgettet, fordi der er flere borgere med massive og komplekse behov. Sådan lyder forvarslet til politikerne.

Horsens: Det seneste halve år er der blevet flere borgere med massive og komplekse behov i Horsens Kommune. Ud over den tragedie, der måtte ligge bag, så udgør væksten også et økonomisk pres, da det har givet en stigning i antallet af borgere, der har behov for meget dyre forløb og botilbud. Også selv om der i antal er tale om ganske få borgere.

- Vi har fået fire-fem borgere, som er meget udgiftstunge, siger Ellen T Schmidt (S), formand for udvalget for velfærd og sundhed.

I den helt dyre ende udløser en enkelt ekstra borger i et særligt botilbud en udgift på 4,5 millioner kroner i løbet af i år.

Der skal således ikke ske en stor vækst i antallet, før det puffer til det budget, der er lavet på området.

Ud over stigningen i udgifter til botilbud er det stigning i borgerstyret personlig assistance og afløsning af pårørende, der, når året er omme, giver et minus på 12 millioner kroner i budgettet. Det gælder, hvis de nuværende udgifter holder året ud.

Det er politikerne i udvalget for sundhed og velfærd netop blevet orienteret om. Og når udvalget mødes igen i marts, vil det få forelagt en gennemgang af, om hele budgettet holder.

Serviceniveau i fare

Samlet er der tale om en varslet mulig overskridelse på 15,4 millioner kroner, da der skal lægges 800.000 kroner oveni til dækning af nogle særlige psykiatriske pladser i Region Midtjylland, samt en reduktion i budgettet for 2,9 millioner kroner, fordi løn- og prisudvikling havde udviklet sig i en retning, så byrådet i efteråret mindskede rammen.

- Det er, som det hedder i bilaget til punktet, direktionens umiddelbare vurdering, at der vil være behov for egentlige reduktioner i serviceniveauet på området.

I hvert tilfælde, hvis fagområdet selv skal finde pengene til at dække de øgede udgifter.

Har en buffer

- Hvis det munder ud i det, så vil vi have rigtig god tid til opgaven på et møde, siger udvalgsformand Ellen T. Schmidt (S).

Det bliver udvalget helt klog på i marts. Skal der spares, vil udvalget også blive præsenteret for administrationen forslag til, hvor der skal skæres.

Ikke alt behøver at blive hentet ved at skære i serviceniveauet.

- Vi kan muligvis tage nogle penge fra de seks millioner, vi fik ekstra ved budgetforliget, ligesom vi har en buffer på syv millioner kroner, som vi måske kan hente nogle af pengene fra, siger Ellen T. Schmidt.

Men det er der ikke truffet beslutninger om.

Alt er allerede i spil

Administrationen har været i kontakt med nogle af de kommuner, som Horsens ofte sammenligner sig med - Randers, Silkeborg og Viborg. Også her er der stigende udgifter til borgere med massive og komplekse problemer.

Horsens Kommune ligger ifølge Kommunernes Landsforenings nøgletal blandt de 20 procent af danske kommuner, der i dag har de laveste udgifter på området i forhold til antallet af borgere i kommunen.

De seneste 10 år har Horsens Kommune arbejdet systematisk med at bruge samtlige værktøjer, der findes for at sikre en sammenhæng mellem budget og regnskab uden at forringe serviceniveauet på området. Netop derfor er det direktionens vurdering, at skal udvalget finde 15,5 millioner inden for eget område, vil det betyde serviceforringelser.

Advarsel: Få dyre borgere på vej til at vælte budgettet - måske skal sparekniven frem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce