Ægte dueller til Middelalderfestivalen: Man må slå så hårdt, man vil

Intet er indøvet, når "Tournament of The White Horse", løber af stablen ved middelalderfestivalen til august. Foto: Hartmann Schmidt

Ægte dueller til Middelalderfestivalen: Man må slå så hårdt, man vil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre nyheder på årets middelalderfestival i Horsens skal løfte autenticiteten og oplevelsen.

Horsens: Riddere, der kæmper mod hinanden, er ikke noget særsyn på Den Europæiske Middelalderfestival i Horsens. Alligevel vil en af årets nyheder, en autentisk ridderturnering, være helt anderledes end alle tidligere sværdslag og konfrontationer.

For i modsætning til den traditionelle ridderturnering vil "Tournament of The White Horse", som turneringen er blevet døbt, være blottet for indøvede dueller. Alt vil være autentisk, og der er mere end et godt show på spil.

- Der er tale om en sportsgren, som er på vej frem i Europa. To hold af fem riddere kæmper i middelalderrustning med rekonstruerede middelaldervåben og fuld kropskontakt. Man må slå så hårdt, man vil, og man må brydes alt det, man vil. Vinderen er det hold, der først får alle modstandere ned at ligge, fortæller Anders Kramer Vestergaard, der er projektkoordinator i Horsens Kommunes kultur- og eventafdeling.

Der er foreløbig tilmeldt 10 hold til turneringen, heriblandt seks af de 10 bedste på verdensranglisten.

Turneringen, der efter planen skal være en fast tradition, er blot en af tre nyheder på årets middelalderfestival.

Man må slå så hårdt, man vil, og man må brydes alt det, man vil. Vinderen er det hold, der først får alle modstandere ned at ligge
Anders Kramer Vestergaard, projektkoordinator i Horsens Kommune

Ægte middelalder

Autenticitet er et nøgleord for arrangørerne bag middelalderfestivalen, og det vil man i år forsøge at underbygge ved at hellige et areal til en egentlig historielejr. I den forbindelse har arrangørerne inviteret dygtige reenactorer, entusiaster ud i at genskabe en historisk tid.

- Det bliver en blanding af håndværk, historie og stemning. Vi har før haft områder, der forsøger at genskabe middelalderen i detaljer, men det har været blandet sammen med alt muligt andet. Her etablerer vi et område, hvor man kan få et indtryk af middelalderen ned i mindste detalje, siger Anders Kramer Vestergaard.

Reenactorerne er en broget flok af arkæologer, kemikere, militærfolk og lignende, der har interessen for middelalderen til fælles.

- Her er virkelig tale om entusiaster. Det er mennesker, der er vant til at leve flere uger ad gangen på middelaldermanér. De ville også gøre det uden et publikum, for de brænder for det, så publikum får virkelig en middelalderoplevelser, siger han.

Besøg af munkeorden

Indlevelsen vil også være ægte, hvad angår den sidste nyhed, der består i en klosterhave, der får placering ved indgangen til middelalderpladsen.

- Vi har generelt forsøgt at skabe en større følelse af indlevelse i år, og her er der særligt fokus på klosterhaven, der kommer til at ligge ved kirken og vil vise, hvordan en klosterhave så ud i middelalderen, siger Anders Kramer Vestergaard.

Ved klosterhaven vil man kunne møde 30 munke og nonner, som vil bruge festivaldagene på at fortælle om lægeurter, planter og kirkeliv.

- Samtidig vil man kunne opleve optagelsesritualer for munke. Vi får besøg af munke fra Johannitordenen, der er en historisk kriger- og hospitalorden. De vil fortælle om, hvordan det er at være medlem af en moderne munkeorden, siger han.

Årets middelalderfestival foregår fredag 24. august til lørdag 25. august på Fængslet i Horsens.

Ægte dueller til Middelalderfestivalen: Man må slå så hårdt, man vil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce