Åes udråbt som "tryg landsby" - det skæpper i kassen

Åes forsamlingshus er byens samlingssted - men nu skal der etableres udendørs faciliteter, der kan tiltrække børn og voksne. Arkivfoto

Åes udråbt som "tryg landsby" - det skæpper i kassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åes er blevet udpeget som én af kommunens trygge landsbyer. 100.000 kr. skal bruges til at styrke fællesskabet.

Åes: - Vi vil rigtig gerne have et samlingssted, så vi kan trække børn og voksne ind til byen, siger Anne Henriksen fra Åes.

Hun er formand for byens forsamlingshus og desuden én af tovholderne på det projekt, der nu er blevet skudt i gang: Tryg Landsby, der betyder, at byens borgere har fået 100.000 kr. fra Horsens Kommune.

- Vi må gøre noget aktivt, når vi nu f.eks. ikke har en idrætsforening. Vi vil gerne have, at de børn, der vokser op her, også kender hinanden. Det er der en værdi i. Der skal være noget for børnene og de unge - men også for de voksne, siger Anne Henriksen.

Borgerne i Åes er trukket i arbejdstøjet. Der er nedsat en række arbejdsgrupper.

- Det er jo en længere proces, når vi forsøger at få så mange som muligt med. Vi har holdt et første fællesmøde med idéudvikling og fælles ping pong - der blev diskuteret, hvad der var interesse og stemning for, siger Anne Henriksen.

Vi vil gerne have, at de børn, der vokser op her, også kender hinanden. Det er der en værdi i. Der skal være noget for børnene og de unge - men også for de voksne.
Anne Henriksen, tovholder
Projekt Tryg landsby
I årene 2015-2018 er der afsat penge til projektet "De trygge landsbyer" i Horsens Kommune.

Målet er at øge kvaliteten og trygheden for beboerne i udvalgte landsbyer og således skabe større sammenhængskraft i landdistrikterne. Sund By står for den kommunale del af projektledelsen. I 2015 var Tønning-Træden, Kattrup og Haldrup trygge landsbyer, i 2016 var Grumstrup, Grædstrup-Davding-Slagballe, Lundum og Vrønding trygge landsbyer, og i 2017 var Ørskov, Sejet, Underup og Gantrup trygge landsbyer. I år er Voerladegård, Sattrup, Vestbirk og Åes trygge landsbyer. Hver landsby har fået 100.000 kr. til projektet.

Unge familier

Omkring 25 husstande var repræsenteret ved det første møde.

- Vi har fået sat ideerne i nogle kategorier. Vi har dannet nogle interessegrupper, der arbejder videre, indtil vi skal mødes til vores næste fællesmøde, siger Anne Henriksen.

Det er ikke kun de voksne, der har fået lov til at ytre sig om, hvad pengene skal bruges til.

- Ud af de omkring 265 personer i Åes og omegn, er der 40 børn i alderen 0-15 år - der har været sådan et rigtigt babyboom herude. Jeg synes faktisk, at der er flyttet mange børnefamilier til de senere år. Vi ser en tydelig tendens til, at det er unge familier, der bor på landejendommene. Og så er aldersgennemsnittet måske lidt højere inde i byen, siger Anne Henriksen.

Der er særligt blevet lagt vægt på udendørs aktiviteter.

- Helt specifikt har vi talt om en bålhytte og nogle borde-bænkesæt. Vi har tænkt, at bålhytten skal ligge på det grønne område ved forsamlingshuset. Der har også været forslag om fodboldmål, en basketballbane - der er også blevet foreslået en svævebane - og en projektor til forsamlingshuset, siger Anne Henriksen.

Åes udråbt som "tryg landsby" - det skæpper i kassen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce