93-årigs butiksåbning er på standby: Anna Larsen ramt af sygdom

Anna Larsen var allerede over pensionsalderen, da hun begyndte at handle med antik, og mere end 20 år senere - i en alder af 93 år - var hun klar til at flytte sin butik i nye rammer. Imidlertid er hun nu ramt af sygdom, og åbningen af butikken i Kippervig lader derfor vente på sig. Arkivfoto

93-årigs butiksåbning er på standby: Anna Larsen ramt af sygdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter flytning fra Nørregade til Kippervig skulle Anna Larsen Antik åbne i nye rammer 1. februar. Men den 93-årige indehaver er ramt af sygdom, og derfor er dørene foreløbig lukkede.

Horsens: Midlertidig lukket på grund af sygdom.

Sådan står der på et skilt i vinduet hos Anna Larsen Antik i Kippervig - inden butikken overhovedet har åbnet på adressen.

Antik-forretningen er netop flyttet fra den tidligere adresse på hjørnet af Nørregade og Skolegade. Den 93-årige indehaver Anna Larsen faldt for lokalerne i Kippervig, fordi det var endnu tættere på byen, og fordi huslejen var billigere end i de hidtige rammer, forklarede hun til Horsens Folkeblad i december. Da var hun i fuld vigør med at pakke nips i flyttekasser, så hun kunne blive klar til flytning og åbning i Kippervig 1. februar.

Butikken åbner ikke 1. februar, fortæller nu Anna Larsens søn, Erling Larsen.

- Min mor er desværre ramt af sygdom. Men vi håber, hun kommer sig, så hun snart kan åbne igen. Det er også min mors store ønske, siger han.

MIdlertidig lukket, står der på et skilt i ruden i antik-butikken i Kippervig. Den 93-årige indehaver er foreløbig på plejecenter i en måned, oplyser hendes søn, som derfor ikke tør sige mere om en genåbning. Foto: Ingeborg Faurholt
MIdlertidig lukket, står der på et skilt i ruden i antik-butikken i Kippervig. Den 93-årige indehaver er foreløbig på plejecenter i en måned, oplyser hendes søn, som derfor ikke tør sige mere om en genåbning. Foto: Ingeborg Faurholt

En måned på plejecenter

Potentielle kunder må dog væbne sig med tålmodighed, formentlig en måneds tid endnu, fortæller Erling Larsen.

- Hun er udskrevet fra hospitalet, men som mellemstation, inden hun kommer hjem, er hun ïndskrevet på Ålykkecentret i Odder, hvor hun kan være en måned og nu skal genvinde sine kræfter.

- Hver gang jeg besøger hende, taler hun om butikken og skal høre, hvor vi nu har sat forskellige ting, fortæller Erling Larsen, der sammen med sin bror måtte sørge for at flytte de sidste ting uden deres mors tilstedeværelse.

- Der er ingen tvivl om, at det er et brændende ønske for hende at komme tilbage til butikken, som ikke bare er en hobby for hende, men også hendes livsstil. Vi håber, hun får kræfterne til det, og i så fald skal vi nok bakke hende op, siger han.

Anna Larsen har flyttet sin antik-butik til Kippervig 3, men har pga. sygdom endnu ikke åbnet på den ny adresse. Arkivfoto
Anna Larsen har flyttet sin antik-butik til Kippervig 3, men har pga. sygdom endnu ikke åbnet på den ny adresse. Arkivfoto

Livsmod til stor inspiration

Erling Larsen glæder sig over det livsmod, hans 93-årige mor lægger for dagen.

- Vi taler ofte om, at hun måske stadig kan være selvstændig som 100-årig, og jeg er sikker på, hun er til stor inspiration for mange.

- Hun er i hvert fald en inspiration for mig - godt nok er jeg fyldt 73 år, men når hun kan blive ved, kan jeg jo også mange år endnu, siger sønnen, som selv driver Møllebo Antik i Trustrup ved Hundslund.

Anna Larsen har foreløbig været fire dage på Ålykkecentret, fortæller Erling Larsen, som har stor ros til overs for centret og personalet.

- Når der er ved at være gået en måned, må vi vurdere, hvordan min mor har det, men vi håber og tror på, det lykkes at få hende ovenpå igen, siger han.

93-årigs butiksåbning er på standby: Anna Larsen ramt af sygdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce