9000 kvadratmeter håndværkerbutik på Marsallé: Sortimentet er primært for de professionelle, men alle er velkomne

XL Byg Brejnholt er rykket ind på Marsallé. Foto: Morten Pape

9000 kvadratmeter håndværkerbutik på Marsallé: Sortimentet er primært for de professionelle, men alle er velkomne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

XL-Byg Brejnholt Horsens åbnede i Horsens 1. april. Sortimentet retter sig primært mod professionelle kunder - men privatkunder er også meget velkomne, siger direktør Jan Busk, der med ansættelsen nu har fået job i hjembyen.

Horsens: 1. april åbnede XL-Byg Brejnholt en ny afdeling i Horsens, på Marsallé 113. Med åbningen lukkede den privatejede koncern hermed "et hul" i det midtjyske, idet den i forvejen har afdelinger i bl.a. Aarhus, Silkeborg, Vejle og Randers.

- Vi ligger godt her på adressen. Let at komme til for vores kunder med deres håndværkerbiler. De skal ikke først ind til en trafikeret bymidte evt. med en trailer, forklarer direktør i XL-Byg Brejnholt Horsens, Jan Busk.

Kunderne er primært professionelle aktører i byggebranchen, håndværksmestre og entreprenører, men private kunder er også meget velkomne, understreger han.

- Vi har opbygget og indrettet forretning og lager med henblik på at betjene de professionelle kunder let og hurtigt, fordi spildtid er dyrt for håndværkerne, forklarer direktøren.

I midten er bygningen indrettet med en afdeling med firmaets sælgere og beregnere samt håndværkerbutikken, hvor man finder afdelinger med bl.a. beslag, el- og håndværktøj, beklædning, sko, sikkerhedsudstyr, lister og trægulve og en udstilling af materialer til byggeriet.

- Udfra butikken i centrum har vi indrettet hver sin drive-thru, henholdsvis en murer-, entreprenør- og en trælastafdeling. Opbygningen gør det hele lettere, mere overskueligt og ikke mindst hurtigere for vores kunder, der har en travl hverdag, forklarer Jan Busk.

Brejnholt-gruppen, der driver XL-Byg Brejnholt, overtog adressen i sommer sidste år, hvorefter bygningerne er blevet bygget om. Firmaet råder over et lager på 7000 kvadratmeter og forretning på 2000 kvadratmeter. Åbningen af Horsens-afdelingen er sket i et samarbejde med Hornsyld Købmandsgård, så XL-Byg Brejnholt Hornsyld i dag også er en del af Brejnholt Gruppen.

Vi har opbygget og indrettet forretning og lager med henblik på at betjene de professionelle kunder let og hurtigt, fordi spildtid er dyrt for håndværkerne.
Jan Busk, direktør i XL Byg Brejnholt Horsens.
Der er lister til ethvert formål i den nye håndværkerbutik på Marsallé. Foto: Morten Pape
Der er lister til ethvert formål i den nye håndværkerbutik på Marsallé. Foto: Morten Pape

Butik og lager

Butikken er opbygget som en kombination af forretning og lager, men som Jan Busk udtrykker det, kan et lager sagtens se godt ud. Der er nemlig gjort et stort arbejde ud af at indrette håndværkerbutikken, så den både er overskuelig og inspirerende.

I afdelingen med det professionelle arbejdstøj og sko er der eksempelvis brugt giner til at vise tøjet frem, som det er tilfældet i enhver modebutik. Der er også en vinduesudstilling, udstilling af klinker, mursten, gulvplanker, døre, dørgreb mm.

- Vi har prøvet at gøre det hele lidt anderledes. Håndværksmestre sender ofte deres kunder her ind i butikken for at vælge materiale til et konkret projekt, siger Jan Busk.

- Vi er en trælast og håndværkerbutik for de professionelle kunder. De udgør den overvejende del af vores omsætning, men private kunder er naturligvis også meget velkomne. Vi har dog ikke slået så meget på tromme for vores afdeling her i Horsens simpelthen for ikke at skuffe de kunder, der skulle have en anden forventning til vores forretning. Produktsortimentet i en XL-Byg Brejnholt er, som navnet siger, rettet mod det professionelle segment, vi fører nemlig ikke alle produkter som f.eks. XL Byg Brejnholt Hornsyld og Vejle ellers sælger. F.eks. havemøbler, gasgrill og andre varer fra løbende kampagner. Det er to forskellige ting. Så på den måde er vi også et helt anderledes XL Byg, end man måske er vant til, siger Jan Busk.

Det er let og hurtigt at komme til for håndværkerne i XL Byg Brejnholt. Foto: Morten Pape
Det er let og hurtigt at komme til for håndværkerne i XL Byg Brejnholt. Foto: Morten Pape

Hjem til Horsens

Jan Busk har 33 års erfaring fra byggemarkedsbranchen. De seneste 15 år som direktør i forskellige trælaster og byggemarkeder bl.a. Randers, Hobro, Skanderborg og Odder.

Han bor i Horsens og er gennem årene kørt ud fra hjembyen:

- Jeg er altid kørt ud fra Horsens. Horsens ligger centralt for mange ting. Men det er første gang, at jeg kun har 1,8 kilometer til arbejde. Det lyder mærkeligt, men det kræver også i høj grad tilvænning. Tidligere har jeg brugt transporttiden til mentalt at geare op om morgenen og ned om aftenen. Nu er jeg på med det samme. Og den tid, jeg før har brugt i bilen, bliver nu lagt i virksomheden, siger Jan Busk.

Der findes i dag 12 XL-Byg Brejnholt trælaster i hele landet - flest afdelinger i det midtjyske, nogle på Fyn og en enkelt på Sjælland.

Der er gjort meget ud af udstillingerne i det nye XL Pro Håndværker Center. Foto: Morten Pape
Der er gjort meget ud af udstillingerne i det nye XL Pro Håndværker Center. Foto: Morten Pape
Direktør på Marsallé er Jan Busk. Han er glad for nu at have job i hjembyen. Foto: Morten Pape
Direktør på Marsallé er Jan Busk. Han er glad for nu at have job i hjembyen. Foto: Morten Pape
Der er masser af el- og håndværktøj i det nye håndværkscenter. Foto: Morten Pape
Der er masser af el- og håndværktøj i det nye håndværkscenter. Foto: Morten Pape
Udvalget af sko og sikkerhedssko er stort. Foto: Morten Pape
Udvalget af sko og sikkerhedssko er stort. Foto: Morten Pape
Ud fra butikken i centrum er der indrettet hver sin drive-thru, henholdsvis en murer-, entreprenør- og en trælastafdeling. Foto: Morten Pape
Ud fra butikken i centrum er der indrettet hver sin drive-thru, henholdsvis en murer-, entreprenør- og en trælastafdeling. Foto: Morten Pape

9000 kvadratmeter håndværkerbutik på Marsallé: Sortimentet er primært for de professionelle, men alle er velkomne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce