56 bilister sigtet efter færdselskontrol i Horsens

Hele 56 bilister blev i løbet af få timer onsdag eftermiddag sigtet for overtrædelser af færdselsloven, da Sydøstjyllands Politi var på færdselskontrol flere steder i Horsens. Arkivfoto

56 bilister sigtet efter færdselskontrol i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sydøstjyllands Politi er overrasket over, at fem betjente havde så travlt med at skrive bøder ud ved en aktion onsdag eftermiddag.

Horsens: Fem betjente fra Sydøstjyllands Politi havde gang i bødeblokken, da de onsdag eftermiddag var på færdselskontrol flere forskellige steder i Horsens.

56 sigtelser blev det til, og det skuffer - og overrasker - politikommissær Mick Klausen fra Sydøstjyllands Politi, at så mange bilister ikke overholder færdselsreglerne.

- Jeg er faktisk overrasket over, at så mange tilsyneladende blæser på reglerne. Det drejer sig bl.a. om bilister, der kører alt for hurtigt på steder, hvor der er mange børn, og bilister, der taler i mobiltelefon, mens de kører bil. Det er faktisk lidt rystende, siger han.

Det her resultat gør jo desværre, at vi er nødt til at fortsætte trykket på bilisterne. Vi letter ikke på kontrollen lige nu. Det kan vi ikke.
Mick Klausen, politikommissær

- Vi fortsætter trykket

I alt blev 15 bilister sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon bag rattet, mens syv kørte så hurtigt, at de fik klip i deres kørekort.

Dertil kommer 10 sigtelser for at køre uden sikkerhedssele, mens andre bl.a. er blevet sigtet for generende kørsel, manglende signalgivning, at køre over for rødt lys og for at køre uden kørekort.

Betjentene flyttede sig rundt i det meste af Horsens og var i løbet af eftermiddagen og aftenen bl.a. på Nørregade, Langmarksvej, Vestergade, Gasvej, Smedegade, Bankagervej, Allégade og Sønderbrogade. Alle steder er der skrevet bilister, der ikke overholdt færdselsloven.

Og den massive sigtelsesregn gør, at politiet rykker ud med færdselskontrol snart igen, siger Mick Klausen.

- Det her resultat gør jo desværre, at vi er nødt til at fortsætte trykket på bilisterne. Vi letter ikke på kontrollen lige nu. Det kan vi ikke. Jeg vil gerne sende en løftet pegefinger til bilisterne om, at vi vil være ude på vejene snart igen, siger politikommissæren.

56 bilister sigtet efter færdselskontrol i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce