24 nye grunde tæt på skov, sø og og å er klar til budrunde

Horsens Kommune er nu klar til at sætte 24 nye grunde til salg i den nordlige del af Egebjerg. Luftfotoet er taget fra nord, og i baggrunden kan man se det nordlige af Horsens. Det nye boligområdet, der grænser op til Hansted Skov, er i bunden af billedet. Arkivfoto

24 nye grunde tæt på skov, sø og og å er klar til budrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens Kommune sætter nu en række parcelhusgrunde i Egebjerg til salg. Mindsteprisen starter ved 650.000 kr.

Egebjerg: Horsens Kommune er nu klar til at sætte 24 nye parcelhusgrunde i Egebjerg til salg.

Ifølge kommunen er der tale om meget attraktive grunde, som ligger på Guldstjernen og Storkenæbbet i den nordlige del af Egebjerg - ud mod Hansted Skov.

Grundene har forskellige størrelser på mellem 635 og 1176 kvadratmeter.

Og Horsens Kommunes grundsalgskonsulent Mette Munk forventer, at der vil være stor interesse for grundene, der nu skal i udbud blandt interesserede købere.

- De har en fantastisk beliggenhed lige midt i den skønneste natur. Og med 500 meter til børnepasning, en kilometer til skolen og indkøbsmuligheder og halvanden kilometer til motorvejen er der ingen tvivl om, at grundene ligger helt perfekt for f.eks. børnefamilier og familier, der pendler, siger Mette Munk i en pressemeddelelse fra kommunen, hvor grundenes tætte naboskab med bl.a. Hansted Skov, Egebjerg Sø og Lille Hansted Å fremhæves.

Grundene har en fantastisk beliggenhed lige midt i den skønneste natur.
Mette Munk, grundsalgskonsulent, Horsens Kommune

Flere grunde på vej

De 24 grunde, der nu er klar til salg, har mindstepriser på 650.000 kroner for de mindste på 635 kvadratmeter, mens de største på 1176 kvadratmeter starter ved 995.000 kroner, oplyser kommunen.

Der er mulighed for at byde på grundene frem til fredag 12. april klokken 10.

Grundene på Guldstjernen og Storkenæbbet er de første, der er klar til salg i den nye udstykning. Til juni forventes en stribe grunde på den tredje vej i udstykningen - Følfoden - at være klar til at komme i udbud, oplyser Mette Munk.

24 nye grunde tæt på skov, sø og og å er klar til budrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce