20-årigt overfaldsoffer: Jeg blev slået, fordi jeg kyssede med en anden mand

Det var her på Mælketorvet ved Horsens Ny Teater, at en 20-årig mand fra Horsens tidligt lørdag morgen blev overfaldet. Ifølge den 20-årige skete overfaldet formentlig, fordi han kyssede en anden mand. Politiet leder stadig efter gerningsmændene. Arkivfoto

20-årigt overfaldsoffer: Jeg blev slået, fordi jeg kyssede med en anden mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var tale om en såkaldt hate-crime, da en 20-årig blev overfaldet på Mælketorvet i Horsens i weekenden. Det mener offeret selv.

Horsens: Der var efter alt at dømme tale om en såkaldt hate-crime - et overfald begrundet i en persons seksualitet, race eller religion, da en 20-årig mand fra Horsens tidligt lørdag morgen blev overfaldet med knytnæveslag på Mælketorvet i Horsens.

Det mener i hvert den 20-årige mand selv, der mener, han blev overfaldet, fordi han kyssede med en anden mand.

Den 20-årige har kontaktet avisen, og han fortæller, at han fredag aften var i byen i Horsens. Her mødte han en fyr, som han fulgtes rundt i nattelivet med. Efter byturen sad de to ved Teatertorvet, hvor de ventede på, at den 20-årige kunne få en taxa hjem. På fortovet kyssede de hinanden.

- På den anden side af vejen stod en gruppe på seks til otte mænd. De begyndte at råbe ad os. Og da min ven gik hjem, kom to af dem over til mig. De hev bukserne ned foran mig, og sagde "kom og sut min pik, bøsserøv". Herefter blev jeg sparket hårdt i nakken, og da jeg rejste mig op, blev jeg slået ud med et knytnæveslag, fortæller den 20-årige.

Det er bestemt ikke første gang, jeg oplever, at folk råber af mig, fordi jeg er sammen med en anden fyr. Men jeg har aldrig før været udsat for noget voldeligt. Jeg ved godt, det kan provokere nogen, at vi er to mænd, der kysser. Men jeg synes bestemt ikke, vi gjorde noget for at provokere.
20-årig offer for overfald
Det var her på Mælketorvet ved Horsens Ny Teater, at en 20-årig mand fra Horsens tidligt lørdag morgen blev overfaldet. Ifølge den 20-årige skete overfaldet formentlig, fordi han kyssede en anden mand. Politiet leder stadig efter gerningsmændene. Arkivfoto
Det var her på Mælketorvet ved Horsens Ny Teater, at en 20-årig mand fra Horsens tidligt lørdag morgen blev overfaldet. Ifølge den 20-årige skete overfaldet formentlig, fordi han kyssede en anden mand. Politiet leder stadig efter gerningsmændene. Arkivfoto

Bange for at blive opsøgt

Efter overfaldet søgte han tilflugt på den nærliggende Zwei Grosse Bierbar, som var ved at lukke. Herfra blev politiet alarmeret, og den 20-årige tog på skadestuen, hvor han blev behandlet for sine skader.

- Jeg er øm i nakken, og jeg har fået et blåt øje, fortæller han, der er vant til at gå i byen i Horsens, hvor han også tidligere har kysset andre fyre åbenlyst.

Han har svært ved at forstå, hvorfor han skulle overfaldes lørdag morgen.

- Det er bestemt ikke første gang, jeg oplever, at folk råber ad mig, fordi jeg er sammen med en anden fyr. Men jeg har aldrig før været udsat for noget voldeligt. Jeg ved godt, det kan provokere nogen, at vi er to mænd, der kysser. Men jeg synes bestemt ikke, vi gjorde noget for at provokere, siger han.

Den 20-årige er bange for, at mændene kan finde på at opsøge ham igen. Derfor ønsker han at være anonym. Folkebladet kender hans identitet.

De mænd, der overfaldt den 20-årige, er endnu ikke identificeret. Hvis de bliver dømt for overfaldet, kan de se frem til en forøgelse af straffen, hvis det lykkes anklagemyndigheden at bevise, at overfaldet havde baggrund i offerets seksuelle orientering. Det er nemlig ifølge straffeloven en skærpende omstændighed.

Politikommissær Mick Klausen fra Sydøstjyllands Politi bekræfter, at den 20-årige også har beskrevet episoden med råb og spark efter et kys mellem to mænd over for politiet.

- Og det indgår selvfølgelig - ligesom andre afhøringer og objektive fund - som en del af vores efterforskning. Vi undersøger alle facetter, og indtil videre er sagen en almindelig voldssag i vores system. Men det kan selvfølgelig ændre sig senere, siger han.

20-årigt overfaldsoffer: Jeg blev slået, fordi jeg kyssede med en anden mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce