Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

1800 husstande ramt: Særligt syge og svækkede skal passe på med at drikke vandet i Torsted

Torsted Vandværks forsyningsområde. Kort: Horsens Kommune

1800 husstande ramt: Særligt syge og svækkede skal passe på med at drikke vandet i Torsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Beboere i Torstedområdet kan ikke drikke vandet direkte fra hanen i dag.

Horsens Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at der fundet for høje koncentrationer af bakterier i drikkevand fra Torsted Vandværk. Drikkevand og vand til madlavning skal derfor koges indtil videre, fremgår det.

"Der er ved en rutinekontrol konstateret for stort kimtal i vand fra Torsted Vandværk. Kimtal er et udtryk for mængden af bakterier i drikkevandet. Det er endnu ikke kendt hvilken type af bakterier, der er tale om, men der er ikke tale om e-coli bakterier.

Årsagen til forureningen er endnu ikke identificeret, men Torsted Vandværk er nu ved opspore kilden og der vil blive taget yderligere prøver.

Indtil kimtallet er faldet anbefaler Embedslægen, at vand til madlavning og drikkevand skal koges inden brug," skriver kommunen.

Kogevejledning og instruktionsvideo kan findes på Horsens Kommunes hjemmeside, og i videoen nedenfor kan du også se, hvordan du sikrer dig mod for mange bakterier i drikkevandet.

Håber på rent vand i morgen
På Torsted Vandværk arbejdes der ikke bare med at opspore kilden til forureningen, fortæller formand Herman Hockerup.

- Vi arbejder på sagen, men vi har også kontakt med vandbehandlings-virksomheden Silhorko, hvor vi har bestilt et UV-anlæg.

UV-anlægget dræber bakterierne, og så snart det kører, er der igen rent drikkevand, oplyser Herman Hockerup. Han tør ikke garantere, hvornår det sker, men håber på i morgen.

- Vi får det formentlig op at køre i løbet af natten, siger han.

Hører efteråret til
Det er første gang, at Torsted Vandværk oplever forurening, oplyser Herman Hockerup.

Den blev konstateret ved middagstid i dag i forbindelse med et rutinetjek, som ifølge formanden foretages fire-fem gange om året.

- Vil det sige, at vandet kan have været forurenet gennem længere tid?
- Det tror jeg ikke, for vi har ikke hørt om nogen gener, og ifølge Silhorko hører den slags forurening efteråret til. Det kan komme som følge af store regnskyl, men indtil vi får det undersøgt nærmere, er det jo rent gætværk, siger formanden.

37 grader varmt vand må normalt indeholde en kim-værdi på 35. Ved dagens kontrol måltes der et kimtal på 110.

- Det er noget højere, end det må være, men det er stadig små mængder. Det er specielt syge eller svækkede, der normalt reagerer på en bakterie i det omfang, men alle bør være på vagt og koge både drikkevand og vand til madlavning.

Der ingen fare forbundet med at bade i vandet, tilføjer Herman Hockerup.

Torsted Vandværk ramt af nye problemer: Giftrester i to boringer