Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


1000 har skrevet under: Vandkraftværk skal blive ved med at producere grøn el

Vestbirk Vandkraftværk skal bevares som fungerende kraftværk. Det har 1000 nu skrevet under på. Arkivfoto: Morten Pape

1000 har skrevet under: Vandkraftværk skal blive ved med at producere grøn el

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er massiv lokal interesse for at bevare Vestbirk Vandkraftværk som fungerende kraftværk. Underskrifterne mod en nedlæggelse er strømmet ind.

Vestbirk: En støttekreds, der vil bevare Vestbirk Vandkraftværk som fungerende kraftværk, har i løbet af 2017 indsamlet underskrifter.

- Mandag nåede vi underskrift nummer 1000, fortæller initiativtager til underskriftindsamlingen, Karen Bækbøl Jørgensen fra Træden.

Karen Bækbøl sidder i bestyrelsen for "Foreningen for bevarelse af Vestbirk søerne og Vestbirk Vandkraftværk".

De mange mennesker har skrevet under på, at man "ønsker fortsat drift og bevarelse af et fungerende Vestbirk Vandkraftværk med grøn el til 1000 personer", hvilket svarer til knap en tredjedel af Brædstrups befolkning.

Vandkraft-venner: Dejligt, at nye tiltag ved Gudenåen er sat i bero
Vestbirk Vandkraftværk må være det vigtigste monument på stedet, og problemer med fisk og tilsanding må løses sekundært.
Karen Bækbøl, indsamler af underskrifter

Skal overrækkes

Baggrunden for indsamlingen er, at Gudenåen ifølge statens vandplaner fremover skal ledes gennem det gamle å-løb, og at der derfor ikke kan tilføres tilstrækkeligt vand til fortsat at drive Vestbirk Vandkraftværk som et fungerende kraftværk.

- Vestbirk Vandkraftværk må være det vigtigste monument på stedet, og problemer med fisk og tilsanding må løses sekundært, mener Karen Bækbøl.

- Jeg har været rundt og stemme dørklokker i Tønning og Træden og i Brædstrup. Og nogle af de folk, jeg spurgte, har også taget et nap med - især Anni Henrichsen. Og så har jeg flere gange stået nede ved vandkraftværket. Og der kommer jo mange folk langvejs fra. Jeg spørger, om de vil høre noget mere om stedet, og det vil de altid gerne. Og så bliver de jo vildt begejstrede for vandkraftværket, fortæller Karen Bækbøl.

Hun har lagt vægt på, at underskrifterne er indsamlet personligt, og hun har derfor undgået, at man bare skulle trykke på en knap på internettet.

Planen med de mange underskrifter er, at de nu skal overrækkes til borgmester Peter Sørensen (S), og at formand for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V) også skal modtage navnene.

- Jeg har valgt at stoppe indsamlingen foreløbig med de 1000 underskrifter - selv om jeg sagtens kan samle flere, siger Karen Bækbøl Jørgensen.